Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jespersen; Stød og Synkope. 16
Först har vi nogle participier på -ende. Hvis vi her
i hiat havde fået udviklet akc. 1 og stød, skulde vi da
först og fremmest vente det i sådan et ord som fjende
(ældre fiende, finde), men her stemmer dansk med norsk og
svensk i at ha akc. 2 (sml. også tyende og hynde, sv. hy-
ende). Hvad de andre participier angår, er det vigtigt at
göre sig klart, hvor ringe deres rolle er i det virkeligt le-
vende talesprog, idet de næsten aldrig høres udenfor visse
meget snævert omgrænsede anvendelser: (1) parte, af bevæ-
gelsesverher efter tryksvagt komme: ridende, kørende, sejlen-
de, farende, løbende, springende, susende, styrtende og måske
et par til; dærimod kan man ikke på samme måde sige
fx. komme talende, komme smilende med tryksvagt komme;
her har vi nu komme gående, der ikke har stød og komme
roende, der også hyppigt er stødfrit. (2) parte, af tilstands-
verber efter blive: liggende, siddende o. fl.; her er antallet
af brugelige former endnu mere indskrænket, idet man
ikke kan sige fx. blive tiggende, skrivende, ikke engang
blive smilende, tænkende istedenfor det idiomatiske blive ved
a t... ; her træffer vi nu de hyppige forbindelser blive stående
og blive boende — uden stød (sjældnere bruges blive gående, li-
geså uden stød). (3) i levende adjektivisk anvendelse bruges
nogle ganske enkelte participier i aldeles fastslåede forbindelser-
hertil hører af s. k. hiatverber næppe flere end følgende:
på stående fod, et stående udtryk, gående post, holde det gå-
ende, ha kreatur gående, et diende barn, en troende kristen
(et tr. menneske), gloende kul, en kløende finger (også med
andre subst.), de her boende (mennesker osv.), den gryende
dag; men alle disse er stødfri, de fleste altid og hos alle,
tænker på hiatusfyldende stød i moden. Men forholdet med stød i moden
og flt. modne må vel forklares som i gylden, gyldne (hvordan de så begge
skal forklares, biir en anden sag). Hvis det var hiatus der var med i spil-
let, skulde adj. flt. behandles som verbet modne (modnede, modnende), hvor
vi ikke har stød. Også d [dj er vanskeligt, og ordets historie i det hele
uopklaret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
