Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magnus Olsen: Anmälan. 283
Med disse bemerkninger maa jeg for denne gang afbryde
rain beskjæftigelse med de indholdsrige "Beiträge”. Det er en
bog, som man ikke saa hurtig bliver færdig med. Enten man
sysler med "höiere" tekstkritik eller med fortolkningen af enkelt-
steder i den ældre Edda, vil man gjöre klogt i at vende tilbage
til denne paa idéer rige bog. Ikke for at sværge til forf.’s resul-
tater angaaende fortolkning og kronologi og digtenes indbyrdes af-
hængighedsforhold — her er overmaade meget usikkert og subjek-
tivt, ofte baaret af löse indfald —, ikke heller for at fole sig ledet
af en sikker haand frem til udsyn, hvor landskabets linjer tegner
sig klart og skarpt lige ud i den fjerne horisont, men for at kunne
glæde sig over at fölges ad med en urolig fremadhigende forsker,
som vistnok ofte synes at lade én i stikken, saa man selv maa
speide efter udveie, men som man dog ikke vil tabe helt af syne,
da han kan overraske én ved at finde vei, hvor man ikke venter
det. Ogsaa den, som i en bog först spörger efter sikre resultater,
vil finde sit arbeide lönnet, om han gjennemplöier N .’s "Beiträge”.
Der möder han allerede i indledningskapitlet den smukke paavis-
ning af strofisk garnmelgermansk digtning udenfor Norden, og
under den videre læsning vil han hilse med tilfredshed en række
træffende bemerkninger om lagfölge ogsaa i andre digte end Atla-
kvida (f. eks. i Vplundarkvida); undertiden kan Neckel og Ber-
liner-skolens modstander Boer ad forskjellige veie komme til de
samme resultater. Og maa man end som nærværende anmelder
bebreide forf., at han ikke har fordybet sig tilstrækkelig i den
norröne digtnings ydre kaar baade paa Island og i moderlandet,
vil man paa den anden side være forf. taknemmelig for hans ær-
lige forsög paa at naa til en intim forstaaelse af den gamle poesi,
navnlig i forholdet mellem indhold og de ydre virkemidler (for-
deling paa strofer og verslinjer, det enkelte digts individuelle
rytme og melodi). Her viser han, at han ikke er fremmed for
den nyeste retning inden metriken, som med den endnu ungdoms-
friske S ie vers i spidsen med styrke hævder eksperimentets, den
ligeoverfor rytme og musik reagerende, mere umiddelbare kunst-
sans’s betydning i filologien. Hvor han bevæger sig paa dette
oraraade, kan han gjöre mangen en slaaende iagttagelse, som, om
den end ikke tör lægges til vor sikre erkjendelsesskat, dog kan
bidrage til en intensere forstaaelse af den gamle digtning og
skjænke os rigere skjönhedsindtryk fra denne kunstverden.
Kristiania i juni og september 1911.
Magnus Olsen.
A.BKIV r o * MORDISK P1LOLOS1 XXVIII, NT FÖLJD XXIV. 1 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
