Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magnus Olsen: Anmälan. 281
forlange ialfald sandsynligliedsbeviser, byggede paa omfattende de-
taljundersögelser navnlig af digtenes formelle side. At N. ikke
liar begyndt her, hvor jo grundvolden skulde lægges, staar for
mig som en væsentlig mangel ved hans bog. Men hans grundig-
hed og methodiske sans vil sikkert ikke længe tillade ham at gaa
udenom dette centrale spörgsmaal, selv om det er for omfattende
til at kunne löses ved den enkeltes arbeide. Og hans trang til at
erhverve et intimt kjendskab til alle sider af norrönt aandsliv vil,
tör man haabe, snart stille ham ligeoverfor enkeltundersögelser
vedrörende de litterære forhold paa Island i 12te aarh. Sandsyn-
ligheden skulde tale for, at mænd, der har faaet en saadan betyd-
ning for Islands digtning og historieskrivning som Pseudo-Þjódolfr
og Pseudo-Eyvindr, ikke har været fuldstændig obskure personer.
Det skulde kanske lykkes at gjenfinde deres navne, ligesom man
har kunnet identificere Sakses Arnoldus Thylensis med Arnhallr
Þorvaldsson i Skaldatal. Ialfald vilde saadanne detaljundersögelser
være önskelige, og de savnes meget af den, som mellem de nor-
röne teksters linjer har vænnet sig til at se billeder af islandsk
og norsk natur og folkeliv. Ogsaa saadanne læsere burde N. have
taget hensyn til og prövet at overbevise eller ialfald have sögt at
stagge dem med alle deres modspörgsmaal. Dette kunde i nogen
grad ogsaa opnaaes ved et negativt resultat.
N. rörer i afsnittet om Ynglingatal ved et hovedspörgsmaal i
Norges ældste historie: Naar begynder Syd- og Vesteuropas lærde
kristelige aandsliv i den grad at gjöre sig gjældende, at et digt som
Ynglingatal kan opstaa? Han er overbevist om, at der hos de
hedenske nordmænd i 9de aarh. ikke har kunnet eksistere nogen
”bildungsstäude”, som kunde være bærere af en höiere (lærd) kul-
tur. Her vil jeg tillade mig etpar spörgsmaal: Mon ikke det
vestfoldske kongehof har staaet höiere i aandelig kultur, end man
i almindelighed er tilböielig til at antage? Man maa komme ihu,
at Vestfold i förste halvdel af 9de aarh. politisk hörte sammen
med Danmark. I Danmark forkyndtes kristendommen omkring
aarkundredets midte, og omtrent samtidig hörer vi om en ikke
ubetydelig kristen menighed i Birka1). Men Vestfold med sin
handelsplads Skiringssal laa nærmere Syd- og Vesteuropas kultur
end Birka (jfr. kong Alfreds omtale af det förstnævnte sted). At
der her kan have eksisteret en kristen menighed i 9de aarh., fin-
der jeg slet ikke usandsynligt. Ialfald tör man vistnok formode
temmelig ensartede forhold i Birka og Skiringssal (og Hedeby).
Hvad hindrer os fra at antage paa disse steder en bykultur — om
jeg tör bruge dette udtryk — som endog paa enkelte omraader af
aandslivet har begyndt at hæve sig til almeneuropæisk niveau? I
litteraturhistorien tor man vel, ligesom i historien forövrigt, regne
med begyndelser, som senere er bievne afbrudte. I Birka synes
J) Jfr. H. Schück’s fortolkning (Upsala univ. årsskr. 1910) af de ste-
der, hvor Birka omtales i Rimbertus’s Vita Ansgarii,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
