Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magnus Olsen: Anmälan. 279
lig ud fra de paaIsland og i Norge endnu i vikingetiden beva-
rede spor af oldtidens tilstande. Saaledes indeholder hans digres-
sioner i kap. Y II (”Die älteste Gestalt der Burgn udensage” og
”Nördliche Ausstrahlungen der ritterlichen Sagendichtung”) værdi-
fulde bidrag til den ældste germanske sagnhistorie. Her er forf.
rigtig hjemme og arbeider med et materiale, som han helt beher-
sker. Paa dette omraade har han et aabent öie for mulighedernes
mangfoldighed, og derfor vil man her neppe i nogen nævneværdig
udstrækning kunne bebreide ham ensidighed eller skjævhed i
grundsynet. Det kan f. eks. fremhæves, at han ikke blot regner
med sagnvandring sydfra til Norden, men ogsaa i enkelte tilfælde
söger at hævde en bevægelse i modsat retning (s. 227 ff.). Hvor
han derimod i det historiske afsnit ”Die Sagenwanderung” (s. 190-
—217) behandler nordiske forhold i den ældre jernalder, kan hans
kundskaber komme ham tilkort *); men dette gjælder kun enkelt-
heder, som er uden væsentlig betydning for hans bevisförelse.
A f den störste vigtighed for hele slutningskjæden i N .’s
”Beiträge” er derimod hans behandling af Ynglingatal. Her ven-
ter man derfor, at forf. skal vise den störst mulige omhu for, at
intet, som kan bidrage til en sikker datering af dette digt, skal
lades upåajgtet. Men netop her, hvor, som han selv indrömmer,.
den afgjöre;nde undersögelse falder, savner man paa vigtige punk-
ter fuld fordybelse i emnet.
Hvilken betydning en rigtig opfatning af Ynglingatal har for
N /s bevisförelse, fremgaar tydelig af de ord, hvormed han ind-
leder sine bemerkninger til dette digt. Han har först i en række
kapitler sögt at fastslaa Edda-digtenes kronologi ved hjælp af sine
nye kriterier. Dernæst har han behandlet Egils digte væsentlig
fra deres formelle side og sögt at paavise i disse sterk angelsak-
sisk indflydelse (”die altenglische poesie ist für die reihen fest ge-
bundener langzeilen verantwortlich”). Saa kommer turen ogsaa
til Ynglingatal, som han maa vie en udforlig omtalej thi, som han
bemerker, ”der eben vorgetragenen hypothèse über alter und ur-
sprung des festen enjambements widerspricht die geltung, die das
Y n g lin g a ta l noch immer in der herrschenden meinung zu be-
*) Saaledes taler han (s. 215) om ”die brakteaten und andere erzeug-
nisse des südlichen kunstgewerbes”. Han synes altsaa ikke at kjende Salin’s
studier over de nordiske guldbrakteater (Antiqv. Tidskrift XIV), hvori paa-
vises forskjellige geografiske grupper af guldbrakteater, et sikkert bevis
sammen med andre for, at brakteaterne er forarbeidede i Norden og ikke
”erzeugnisse des südlichen kunstgewerbes”. Han vilde vel heller ikke have
været saa uforsigtig at komme med den bestemte udtalelse (s. 203 anm. 1):
”’Direkte’ Verbindungen zwischen Norwegen und Westeuropa [seldre end
’vikingetiden’] . . . sind nicht wahrscheinlich”, hvis han havde kjendt H.
Schetelig’s da netop udkomne afhandling ”The cruciform brooches of Nor-
way" [Bergens museums aarbog 1906. No. 8] (jfr. specielt s. 104 if. i denne
afhandling). Men man undskylder let, om en tysk filolog ikke er fortrolig
med den nordiske arkæologiske literatur, som ofte kan være ham vanskelig
tilgjængelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
