Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skulerud: Pron. kvar. 221
ikke sjelden; saaledes huarium D. N. X nr. 69 linje 12
(aar 1366), VIII nr. 183 8 (1368), hvarium I 444io (1377),
III 416 6 (1378), huarn (akkus. sg. m.) smst. 9 o. s. v.,hwasse
(chuœrsu) I 685 12 (1422) 0. s. v. —, eller «’en ”rundes” til
0 (fremvirkende føø-omlyd -f-w-omlyd); eksempler: huorium
IV 53418 (1386), hworiwm XIV 1511 (1388), hworiar (norn.
pl. f.) IV 61511 (1392) 0. s. v., hvoriom I 629 5 (1411),
huorium I 834 12 (1456), huor (acc. sg. m.) smst. 17 0. s. v.
Med bortfaldt w: horm (stedsadv.) Ill 529 7 (1396) = horro,
se Aisl. Gr.3 § 74, 10.
Paa det egentlige Østland kan man træffe former med
a temmelig tidlig, — saaledes har jeg notert huasdaglegha=
huærsdaglega i et brev fra Oslo fra 1302 (D. N. II nr. 65 8).
Andre forholdsvis tidlige eksempler er: huarn D. X. III
110 50 ((1317) Oslo, huariu D. X. Ill 1119 (1317) Etnedalen
(Kristiams amt), hvar (efter annan) VII 100 44 (1323) Oslo;
foran o er w’en i fremlyden snart beholdt, snart bortfaldt:
Ivorso (adv.) D. N. II 116 8 (1313) Nidaros, I 26514 (1340)
Hamar (smign. huarso I 28013 (1342) Hamar, huorsso I 307 26
(1347) Oslo), huorium I 287 11, 23, 39 (1343) Hamar, ho-
rium D. N. V 18611 (1346) Værdalen o. s. v. Fritzner
anfører i sin ”Ordbog over det gamle norske sprog” II (Kri-
stiania 1891) eksempler paa huarr og huorr fra erkebiskop
Jon den yngres Nyere Kristenret (Norges Gamle Love II s.
363 linje 8; trykt efter et haandskrift omtrent fra midten
av det 14de hundredaar), — .fra kong Haakon Magnussons
Rettarbot om opføring av vakthus o. s. v. (Tønsberg 1318;
trykt efter et haandskrift fra 1ste fjerdedel av d. 14de hun-
dredaar), — se Norges Gamle Love III s. 133 linje 16, —
og fra en række diplomer som hører hjemme i østlandske
byer og bygder (Vestfold, Østfold, Oslo, Tønsberg, Lom,
£>. N. I 26914 (1341), er dualispronomenet huårr, akkus. huårn. Det er
maaske ogsaa huor i ”huor sem þæt ryfui” D. N. IV 22813, 14 (1887) Tinn
(der er tale om to parter).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
