Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Björn M. Olsen: Anmälan. 101
vanskeligheder oversætteren havde at kæmpe med i sin ærlige
stræben efter en korrekt gengivelse af originalen, og hvorledes han
løser dem pâ en mere eller mindre tilfredsstillende måde. Særlig
interessant er påvisningen af oversætterens terminologi, når han
på sit modersmål skal gengive de latinske navne på de særlig ro-
merske og for nordiske læsere fremmede institutioner {§ 12—14).
Uagtet oversætteren her hyppig kommer til kort, ser man dog
overalt hans alvorlige bestræbelse efter objektiv fremstilling og
korrekt gengivelse, en bestræbelse, som særlig udmærker ham
fremfor de fleste andre middelalderlige oversættere og ”giver hans
oversættelse en höj kulturhistorisk betydning” (s. 183). Ofte er
hans oversættelser af disse fremmede begreber også særdeles træf-
fende og vellykkede. A f stor interesse er oversætterens forhold
til originalernes rhetorisk-poetiske elementer, som behandles i § 15.
Gennem en udførlig samling af eksempler påviser udgiveren her
særlig tydelig brydningen mellem det hjemlige og det fremmede,
mellem den jævne og rolige sagastils indflydelse, som förer til
stærke forkortelser og udeladelser, navnlig i Lucanbearbejdelsen,
og forfatterens stræben efter at fastholde originalens ejendomme-
lige stil, som er særlig fremtrædende i hans gengivelse af de hos
Sallust indflettede taler.
I § 17—18 behandles om stillinger, æ ndringer og m isforståel-
ser, af hvilke sidste d er naturligvis findes en hel del, i § 19 nor-
diske træ k , blandt hvilke sæ rlig bør frem hæves den for den island-
ske saga ejendom m elige m åde, hvorpå nye, icke tidligere om talte
personer indføres. I § 20 behandles ordforrådet. H er giver udg.
en liste over forskellige sjældne eller for sagaen ejendom m elige
ord. I denne liste h ar jeg lag t m æ rke til enkelte m indre korrekte
oversæ ttelser. I oversæ ttelsen af elta (m åske rig tig ere eltur, plurale
tantum ?) bör ordene ”die jag d ” udgå, id et d er ik k e på det pågæ l-
dende sted (X III 8) er tale om nogen ja g t; o rd et betyder kun
”Verfolgung”, som udg. også har. O versæ ttelsen a f hræsnimark,
”zeichen der prahlerei” , kan vel forsvares fra et oldislandsk stand-
p u n k t, m en den passer ikke i sam m enhængen (VIII 6), hvor ordet
åbenbart stilles i m odsæ tning til tr ú lig handganga; i nyere islandsk
betyder hræ sni altid ’hykleri, forstillelse’; denne betydning er sik-
k e rt m eget gam m el og fordres af sam m enhæ ngen på dette sted;
d er bör alltså oversæ ttes ’tegn på h y k leri’; således opfattet g en -
giver ordet nogenlunde k o rrek t den ( tanke, der lig g er i d et til-
svarande ord hos Sallust (ostentui). O rådan betyder ikke ”Unvor-
sich tig k eit”, m en ’slet, fordæ rveligt råd (el. udvej)’, synonym t m ed
óráð. O rdet stórupptehtir (XIII 7) bety d er ikke ” besonderer g e-
w inn” m en svarer næ rm est til ’grosse U nternehm ungen’ på ty sk
(jfr ab in c e p to 1) retinere hos Sallust). E n fejl er d et også, n år udg.
opstiller form en ”skraukvæ ttir” (mase. p iu r.); o rd et hedder sJcrçk-
væ tti, neu tr. (ligesom Ijúgvætti).
’) Snl. også upptekja — ’begyndelse’ s. 48ao’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
