Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Björn M. ólsen: Anmälan. 99
R óm verjasaga. (A M . 595, 4o). Herausgegeben von R u dolf
M eissner. Berlin. M ayer & M üller. 1910 (Palaestra L X X X V I I I .
Untersuchungen und texte aus der deutschen und englischen philo-
logie, herausgeg. v. A lo is B randi, G ustav Roethe und Erich Schmidt).
Det er et mærkeligt tilfælde, at denne udgave af de beva-
rede brudstykker af Rómverja sagas ældste recension, den der er
opbevaret i AM. 595, 4o, udkommer netop et balvt hundrede år
efter, at samme recension blev udgivet for første gang af Konr.
G islason i hans ’Fire og fyrretyve prøver af oldnordisk sprog og
literatur’ (København 1860) som prøve IX under titelen: Ur
R ôm verja sçgum.
Den nye udgaves hovedfortjeneste ligger i dens overordent-
lig grundige og velskrevne indledning, som kan stilles ved siden
af G. Cederschiölds mønsterværdige karakteristik af riddersagaen i
hans indledning til Fornsçgur Sudrlanda.
Efter en udførlig beskrivelse af det håndskrift, der ligger til
grund for sagaens ældste recension (AM. 595, 4o) *), samt af de
håndskrifter, som har bevaret den yngste, mere fuldstændige re-
cension, behandler udgiveren de to recensioners forhold til hinan-
den. Han påviser, at den yngste recension er en fri bearbejdelse
af den ældste med stærk forkortelse af teksten. På den anden
side får man gennem den ældste recension, på grund af dens frag-
mentariske tilstand, ikke noget helhedsbillede af sagaen. Dette
savner man i höj grad under læsningen af udgiverens tekst, og
det må derfor beklages, at forfatteren ikke i teksten har givet
korte uddrag på tysk af de partier af sagaen, som kun findes i den
yngste recension. Udgiveren viser, at de i AM. 595, 4o opbeva-
rede brudstykker af den ældste recension hører til to forskellige
håndskrifter, af hvilke det første (fragm. A—D) har indeholdt over-
sættelsen af Sallust (Jugurtha og Catilina), det sidste derimod
(fragm. E—J) bearbejdelsen af Lucans Pharsalia. Alligevel mener
udg., at Sallustoversættelsen og Lucanbearbejdelsen også i den
ældste recension, ligesom i den yngste, fra først af har udgjort et
sammenhængende hele. Dette synes dog at være tvivlsomt. De
grunde, som udg. anfører derfor synes ikke at være afgörende.
Den vigtigste af dem er overensstemmelsen i stil mellem de to
oversættelsesarbejder, men den kunde jo forklares ved, at den sam-
me oversætter først har bearbejdet Sallust og derpå Lucan, uden
at han fra først af har haft til hensigt at forene disse to oversæt-
telser til et hele. Forbindelsen mellem dem, således som den er
overleveret i den yngste recension, er også temlig løs, og den
4) I sin redegöreise for dette håndskrifts retskrivning har udg. som
det synes ved en uagtsomhed opfort formerne ónálœgra, jafnnálœg, fjar-
lægt og barnæsku som eksempler på skrivemåden æ for e (§ 2 e, s. 139*-’).
ARKIV FÖE HOBViae FILOLOGI XXYIII, NT rÖ U D XXIV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
