Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 Pedersen: Dansk og urn. akc.
vissimusstavelser blev altså den, at der efter alle stavelser
med fortis 1 påfulgte et pust, som, da den oprindelige kva-
litative forskel svarende til de tilgrundliggende vokaler her
bliver uden betydning, kan fremstilles som et h, altså en
strubespirant. Når denne spirant derefter går over til sin
tilsvarende klusil, har man stødet. Man indser imidlertid
let, at denne overgang kun gik for sig, når den konsonant,
der gik umiddelbart foran den ustemte vokal, var stemt; ved
en foregående ustemt konsonant var stemmebåndene nemlig
for langt fjærnede fra hinanden til, at en overgang som den
nævnte let kunde indtræde. I dette tilfælde (som f. eks.fisk)
blev resultatet da simpelthen, at det udlydende pust forsvandt
sporløst1). Når stødet nu indenfor jysk-fynsk mangler i for-
bindelser av stemt lyd + ustemt (som folk, hjælp, bænk o. s. v.),
så vil man efter det her udviklede kunne give en fyldest-
gørende forklaring herpå alene ud fra den ustemte lukkelyds
tilstedeværelse og uavhængigt av, om den foregående likvida
eller nasal var stemt eller ustemt. Herefter er man beret-
tiget til at antage, at stødet i de omtalte forbindelser oprin-
delig har manglet ikke blot (som nu) i jysk og fynsk, men
overalt, og at dets tilstedeværelse i disse tilfælde i sjællandsk
således skyldes en senere analogi av den tit nævnte art. At
denne analogi indtrådte her, men ikke i jysk-fynsk, forkla-
res utvungent ved den antagelse, at likv., nasal 4- tenuis op-
rindelig som av Kock antaget (se ovf. s. 4, 22) var ustemte,
men senere har fået stemmetone (og således modtagelighed
for stødet), hvilket da kunde tænkes at være sket forholds-
vis tidligt i sjællandsk, i hvert fald på en tid, da analogien
1) I enstavelsesord, som i oldda. endte på ustemt konsonant -f- likvida
eller nasal (såsom söhn, ahr, vmtn, ëtr = edder), var der intet til hinder for,
at stødet på normal vis kunde indtræde på den udlydende konsonant, da
denne i alle disse tilfælde var stemt. Efter at den ustemte konsonant se-
nere var sonoriseret, rykkede stødartikulationen over på den. En sådan til-
bagerykning av strubelukket er sikkert tidlig indtrådt i alle stemte konso-
nantforbindelser altså f. eks. bar*n < barn’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
