Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pedersen: Dansk og urn. akc. 37
synkoperingens historie i den rækkefølge, som angives av de
tilføjede romertal. Med henblik herpå konstaterer jeg, at
stødet indtræder i former, fremgåede av første og anden,
men ikke av tredie synkope. I erkendelsen herav ligger på
en gang svaret på det teoretiske og kronologiske spørgsmål,
som knytter sig til stødet. Dette viser sig at stå i organisk
sammenhæng — vi skal senere se hvilken — med hele syn-
koperingsprocessen og at være ældre end dennes yngste av-
snit, her betegnet som den tredje synkope. Stødet er altså
urnordisk. Yi skal derefter undersøge, hvorvidt denne for-
mulering av stødets lov er i stand til at løse alle spørgsmål
vedrørende forekomsten av dette.
Det blev ovenfor nævnt, at stødet lydlovlig udebliver i
ord med opr. kort rodstavelse, og årsagen hertil fandt vi
deri, at synkopen i disse tilfælde er så ung, at den er yngre
end stødets tid (o: den periode, i hvilken synkope fremkaldte
stød i rodstavelsen). Som bekendt indtræder imidlertid stø-
det også i disse ord, når den bestemte artikel tilføjes: føl—
føVlet, ven—verinen, kar—kar’ret o. s. v. Dette har man
hidtil forklaret ved at antage, at betingelsen for stødets ud-
vikling av akc. 1 var en lang vokal eller lang stemt kon-
sonant; den sidste manglede i de ubestemte former, men
fandtes i de bestemte, idet den korte udlydskonsonant an-
toges at være bleven forlænget, når den gennem artiklens
tilføjelse trådte i indlyd. Går man ind på at antage en så-
dan forlængelse, volder dette ingensomhelst vanskelighed for
min påstand om stødets urnordiske oprindelse; dets forekomst
i de determinerede former bliver da at forklare gennem ana-
logi av den ovenfor oftere berørte art: da alle langstavelses
ord med akc. 1 lydlovlig havde stød (når de fysiologiske
forhold tillod det), måtte det så at sige med nødvendighed
analogisk indføres i sådanne ord, som sekundært blev lange.
Men forholdet lader sig meget vel forklare, uden at man
behøver at supponere nogen forlængelse og dermed følgende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
