Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364 Finnur Jónsson: Stedord i vers.
Stedord i gamle vers.
I sine tidligere metriske arbejder, dels de bekendte af-
handlinger i Beiträge, dels i sin Altgermanische Metrik på-
viste E. Sievers, at stedord — foruden andre mindre stærkt
betonede småord — meget hyppig gjorde linjen for lang,
hvorfor han mente, at de var senere tilföjede (enten under
den mundtlige tradition eller af afskrivere). Intet kunde i
og for sig være mere forståeligt end dette, og der er mange,
— deriblandt også jeg —, som har sluttet sig til denne
opfattelse og som i deres behandling af versene har indført
dette princip. Nu har imidlertid Sievers selv gjort et til-
bagetog med hensyn til dette punkt i sin sidste afhandling:
Zur technik der Wortstellung in den Eddaliedern (1909)
§ 14, anm.: ”eine genauere nachprüfung der Eddaverse nach
rhythmus und insbesondere melodie hat mich mehr und
mehr zu der Überzeugung geführt, dass die meisten dieser
wörtchen doch mit recht im texte stehen”. Da det
forekommer mig, at dette spörsmål har sin betydning, vil
jeg i det følgende tage det lidt nærmere i betragtning, idet
jeg ikke kan undlade at forudskikke den bemærkning, at
rytme og melodi dog altid beror noget på en subjektiv følelse
og kan næppe opstilles som nogen absolut målestok. Den ind-
römmelse kan man på den anden side på forhånd göre, at
metrum langt fra altid kræver udstødelsen af et ubetonet
ord, og at der ofte kan være tale om opløsning; ikke desto
mindre forekommer det mig, at melodi og rytme ofte vin-
der ved at sådanne ord ligefrem udstødes, for ikke at tale
om at de af syntaktiske grunde heller ikke kræves. I en
drotkvædet linje som: villir hann visdom allan føler man
sikkert intet i vejen for at læse således {villir hann)] ikke
desto mindre må hann her ubetinget udskydes, villir visdom
allan er mindst lige så godt. Men drotkvædet versemål er,
AKKIV FÖB NORDISK FILOLOGI XXVII, NT FÖLJD XXIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
