Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 Sverdrup: -ligr, -liga, -la.
nedenfor skal se ikke saa faa adv. paa -samliga uten tilsvarende
adj. paa -samligr ved siden); adv. paa -samliga har saa draget adj.
paa -samligr efter sig, og typen -samligr har utbredt sig mere og
mere, indtil -samligr tilslut er blit betragtet som et selvstændig
adjektivsuffiks uavhængig av adjektiverne paa -samr. Likedan er
vel forholdet overfor adjektiverne paa germ. -iga- og -uga-. I ght.
er det særlig det adverbiale -licho som forbinder sig med adj. paa
-ig, f. e. giduUiglîcho, ewiglïcho, irrigUcho, wirdiglicho, etc.; men
de har ogsaa fremkaldt adj. paa Uh, som f. e. listiglih, mahtiglîh,
sculdigUh, etc. (Wilmanns, Deutsche Gramm. I I 3 § 370). Paa
samme maate i ags.: mange er utelukkende adverbialdannelser som
crœftiglîce, gedyrstigllce, elpëodiglîce, grædiglîce, hygdiglice, mihtig-
lîce, gespedigllce, ungewiltigUce, wlitigUce ; men herved er ogsaa
foranlediget adjektivdannelser som dysiglic ved siden av dysiglïce,
êadiglic v. s. av ëadigltce, hefiglic v. s. av hefiglîce, lÿtiglic v. s. av
lÿtigllce, mödiglic v. s. av mödiglíce, gemyndiglic v. s. av gemyndig-
lîce, gesœliglic v. s. av gesœliglïce, syndriglic v. s. av syndriglice,
gepyldiglic v. s. av gepyldigllce, dreoriglic, efenspëdiglic, ungescyl-
diglic. Ogsaa den gn. type -ugligr, -uligr er vel — som ovenfor
antydet — först opstaat gjennem adverbialdannelser paa -liga til
adj. paa -ugr. Derfor taler ogsaa flere utelukkende adverbialdan-
nelser paa -ugliga, -uliga.
Men ogsaa i betydning viser adverbierne paa -Uko sin selv-
stændighet overfor adjektiverne paa -Uha-, Det er meget hyppig
at adverbierne i betydning slet ikke dækker de tilsvarende adjek-
tiver. Saaledes betyr f. e. gn. adj. beisHigr "som gir en bitter smak”,
men adv. beiskliga ”saaledes at det gjör ondt, saart”; adj. drjúg-
Ugr ”rikelig”, men adv. drjúgliga ”stormodig” ; adj. grannligr,}tynd,
smækker”, men adv. grannliga ”paa en fin, antydende maate”; adj.
hvatligr .”som ser modig, uforfærdet ut”, men adv. hvatliga ”med
raskhet” ; adj. skîrligr ”lys, skinnende”, men adv. skirliga ”i kydsk-
het”; adj. skjótligr ”rask til at gjöre noget”, men adv. skjótliga
”inden kort tid, i overilelse” ; adj. parfligr ”gavnlig, fornoden”,
men adv. parfliga ”med ydmykhet”, etc. etc. Det er ogsaa at
merke, at den hos adjektiverne saa almindelige betydning ”som
ser slik ut, er slik artet som grundordet utsiger” i mange tilfæl-
der ikke findes hos adverbierne; f. e. gn. adj. blidligr betyr ”som
ser venlig ut, behagelig”, men adv. blidliga ”med venlighet”; adj.
fastligr ”som ser fast, urokkelig ut, av paalitelig beskaffenhet”,
men adv. fastliga ”urokkelig, stadig”; adj. hardligr ”som ser ut
til at være ivrig for at trænge sig frem for at faa eller gjöre det
han vil, som man ikke kan taale, som vidner om haardt sindelag”,
men adv. hardliga ”med heftighet, iver for at komme frem, med
haardhet, strenghet, med mod og uforfærdethet” ; adj. sannligr
”som ser ut til at være sand, sandsynlig”, men adv. sannliga ”med,
i sandhet”, etc. Ogsaa i vestgerm. er betydningsforskjellen hyp-
pig. Saaledes betyr f. e. ags. adj. geomlic ”desirable” (Sweet), men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
