Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverdrup; -Mgr, -liga, -la. 163
f. fiendskap, oeråuligr til verår, værdig, fortjent, hgrmuMgr til
harmr, m. hvad der gjör bedrövet, er sörgelig etc. A t dette vir-
kelig er skeet viser betydningen tydelig i et par tilfælder. Naar
saaledes rdåuligr har bet. ”tilraadelig” (= rååligr), saa kan det
kun ha faat denne, fordi det er sat i direkte forbindelse med råå,
n. hvad der er tilraadelig, thi rååugr betyr ”klok, forstandig”;
likeledes synes nauåuligr, haard, vanskelig, efter sin betydning
nærmere knyttet til nauå (nauår), f. tryk, trængsel, hvad der er
nbehagelig, vanskelig for en, end til nauåugr, nödtvången, nödig,
og fiurftuligr, fornöden, gavnlig, nærmere til purft, f. trang, be-
hov, hjælp, end til purftugr, trængende, nødlidende; og naar Jiå-
åuligr ved siden av at være identisk med hååugr i betydningen
”beskjæmmende” ogsaa har betydningen ”haanende, spottende”, saa
har det vistnok faat denne bet. fra håå, f. haan, spot. Desuten
har vel ogsaa den omstændighet bidraget til dannelsen av en selv-
stændig type -uligr, at i flere tilfælder er, som ovenfor nævnt,
grundordet paa -ugr gaat tapt eller maa ialfald ha været sjeldent
brukt. Hvad videre angaar den anden gruppe adjektiver paa
-uligr (dannelserne til gen. av fem. urø-stammer), saa finder vi og-
saa der den samme mulighet for at henföre avledningen til et an-
det ord end det oprindelige grundord; f. e. bernskuligr til bernskr,
barnlig, barnagtig, elslculigr til elslcr, besjælet av kjærlighet til
noget, leiåitligr til leictr, avskylig, reiåidigr til reictr, som staar til
ens raadighet, rede, som betales i klingende mynt. Vi ser altsaa
at det ikke blot er let forstaaelig, men at vi endog i det hele
taget ikke kunde vente os andet, end at -uligr maatte löse sig ut
som et selvstændig orddannende element og bli anvendt utenfor
sit oprindelige omraade (adj. paa -ugr og de fem. öw-stammer).
Derfor forekommer Swennings kunstige forklaring (Arkiv, N. F.
19, p. 31 f.) mig ganske unødvendig og usandsynlig. Han mener,
at eu del av de adjektiver, for hvilke man ikke kan paavise grund-
ord paa -ugr, kan være opstaat paa den raaate, at man har utvidet
det adverbialt brukte neutr. sing. dat. av adjektiver (f. e. fullu,
skçmmu, stóru, etc.) med adverbialsuffikset -liga, hvortil man saa
senere har faat det tilsvarende adj. paa -Ugr. Men Swenning kan
kun paavise et eneste tilfælde, hvor en saadan dannelsesmaate er
mulig, nemlig fulhdiga. Det hjælper litet at anta, at adj.-adv. paa
-ti var betydelig hyppigere i en förlitterær tid, thi de adv. paa
-uliga (og adj. paa -uligr), som ikke har noget adj. paa -ugr (eller
fem. öw-stamme) ved siden, er av forholdsvis sen dato, og kan ial-
fald umulig være dannet i en förlitterær tid til avlösning av adj.-
adv. paa -u. Og da jeg nu tror at ha paavist, at de aarsaker, som
i almindelighet i orddannelsen bevirker, at en suffiksforbindelse
gaar over til at bli et sammenhængende selvstændig suffiks (se
Brugmann, Grundriss, II, p. 98), netop gjöre sig særlig sterkt
gjældende ved adjektiverne paa -uligr, saa tror jeg man kan be-
tragte SwenniDgs teori som helt forfeilet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
