Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 Sverdrup: -ligr, -liga, -la.
æsiligr, heftig, voldsom (og -liga); frygtelig, rædsom, til æsa,
sætte i heftig, voldsom bevægelse (sml. dog ogsaa æsi, forster-
kende partikel foran adj. og subst., liksom geysiligr ved siden av
geysi).
æskiligr, önskelig; utvalgt, til æskja, önske, begjære.
Som man av eksemplerne vil se har disse verbaladjektiver
snart aktivisk, snart passivisk betydning; adjektiverne med passi-
visk betydning er dels mulighetsparticipier, dels nödvendighets-
participier, dels begge dele. Enkelte har betydning av tilböielig-
het. Flere forekommer kun i forbindelse med en privativ partikel,
som hyppig ved verbaladjektiver.
Som produktivt suffiks danner ikke -iligr verbaladjektiver til
andre verber end /-verberne. Det er vel ogsaa tvilsomt, om der
i det hele forekommer dannelser paa -iligr til andre verber. Mig
bekjendt gives der kun tre tilfælder, hvor -iligr synes viderefort
til andre verber, men de er alle av tvilsom art:
årenniligr, angripelig; synes dannet til det sterke verbum
renna å, angripe, anfalde, men maaske foreligger her sammenblan-
ding med /-verbet årenna, jage paa flugt; úárenniligr.
yfirberiligr (Flat. I, 57121), som overgaar, utmerker sig frem-
for andre, til bera yfir, overgaa ; men da det ellers altid heter yfir-
bæriligr, er maaske yfirberiligr feil for yfirbæriligr (sml. bænligrr
sambæriligr, fråbæriligr, etc.).
spéllüigr, forgjængelig, forkrænkelig, til ö-verbet spella, for-
dærve, beskadige; maaske er denne dannelse fremkaldt ved det
enstydige spilliligr til spilla.
Naar suffikset -iligr i gn. ikke er blit viderefort til andre
verber, saa skyldes vel dette dels association til sammensætninger
med /-verber som fbrste led, hvilke ogsaa har mellemvokalen i,
dels og særlig den omstændighøt, at ved andre verber var typen
-anligr den herskende.
111. Dannelser til verbets nominalformer: typen -anligr.
Ved siden av verbaladjektiveme paa -iligr findes der i gn.
ogsaa en stor gruppe andre verbaladjektiver dannet med suffikset
-ligr. Men disse sidste er ikke, som de paa -iligr, dannet direkte
til verbets stammeform, men til en av verbets nominalformer, nem-
lig p ræ sen s p a rtic ip . Disse dannelser er saa godt som helt
fremmede for den gn. poesi, hvor jeg kun har fundet et eksempel,
nemlig dugandligr, duelig, i et vers av Tjodolf av Hvin (Heimskr.
p. 26). De tilhorer prosaen og da næsten utelukkende den lærde,
kirkelige stil; saaledes er de særlig karakteristiske for skrifter som
Heilagra manna sçgur, Biskupa sçgur, Postula sçgur, Mariu saga
(særdeles mange), Homiliubók, Thomas saga erkibyskups, Stjórn
og Flateyjarbók; derimot finder man dem yderst sjeldent, om over-
hovedet, i de folkelige sagaer. Det er vel derfor mulig, at de for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
