Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 Sverdrup: -ligr, -liga, -la.
frœdimadr, etc. Av saadanne juxtapositioner har vi et betragtelig
antal i gn,, f. e. beslikylfa, birkividr, bestisimi, hildimeidr, hreysi-
kattr, skeptismidr, slcidiisarn, vilisess, villistigr, leyfidagr, erfidråpa,
efnitré, vidihcell, engidalr, etc. etc. Nu er ogsaa adjektiverne paa
-ligr efter sin oprindelse juxtapositioner, hvor det förste leds stam-
medannende suffiks naturlig maatte undergaa de samme forandrin-
ger, som ved andre juxtapositioner. E t germ. *laubialîkaz maatte
altsaa regelmæssig bli gn. leyfiliyr, germ. *hrausialîkaz > hreysir
ligr, germ. *edmicdîkaz > efniligr, germ, mannialïkaz > menniligr,
germ. *herdialiJcaz > hirdiligr, germ. *bäriaUkaz > bærÜigr, germ.
*gangialïkaz > gengüigr, etc. etc. I sammensætninger, hvor förste
led er en feminin «»-stamme, blir i altid staaende igjen, hvad en-
ten dette i repræsenterer det rene suffiks eller en kasusendelse
(genitiv). Saaledes herdimactr, hreystibragdr, Jirœsnilçstr, regimadr,
skyndikona, kerskimál, etc. Og paa samme maate finder vi da
mellemvokalen i ogsaa i adj. paa -ligr, der har fem. «»-stammer
som grundord, altsaa herdiliga, hreystiligr, hræsniligr, regiligr, skyn-
diliga, kerskiligr, etc. Paa denne maate er efter min mening ty-
pen -iligr opstaat. Jeg mener selvfölgelig ikke, at ethvert adj.
paa -iligr med nominalt grundord kan föres tilbake til juxtaposi-
tionen; men var först typen -iligr traadt ind i livet paa den maate,
jeg har sökt at vise, er det klart, at den hurtig maatte utvikle
sig til at bli et produktivt dannelsesprincip, naar man skulde danne
adjektiver til ja-(ia-) eller «»-stammer, og det saameget mere som
den stadig fandt en kraftig stötte i de talrike juxtapositioner med
mellemvokalen i. — Ogsaa i andre av de saakaldte adjektiviske
og substantiviske kompositionsdannelser kan förste leds stamme-
dannende suffiks bli staaende igjen som en mellemvokal i, sml.
saaledes minnisamr (og -samligr), mædisamr (og -samligr), ædisam-
ligr, þerrisamr, hœfilátr, lœknidómr, sœmüeikr, hildüeikr, etc. Min
forklaring finder videre ogsaa stötte i parallele dannelser i de an-
dre germ, dialekter. Til den gn. mellemvokal i (i vore adj.) sva-
rer i ags. mellemvokalen e i ord som f. e. bllpelïce, med venlighet,
til blipe, venlig, gecyndéllce, paa naturlig vis til gecynde, naturlig,
gedëfelic, passende til og = gedéfe, ecelic, evig til og = ëce, esnelic,
arbeidsom, ihærdig, mandig til esne, m. arbeider, mand, etc., alle
til jiu-stammer. Og i vestgerm. og særlig i got., hvor de ube-
tonte stavelser ikke i den grad er underkastet synkope som i gn.,
kan ogsaa andre stammedannende suffikser optræde i avledningen
som mellemvokaler; saaledes f. e. gs. hetilik, ags. hetelic, fiendtlig
til «-stammen gs. heti, ags. bete (gn. hatr) ; gs. munïlîc, ags. myne-
lic, mbmorabilis, desirabilis til «-stammen ags. myne] ght. situlih, sæde-
lig til »-stammen ght. situ; got. wairaleiks, mandlig til »-stam-
men wair; got. liubaleiks, kærlig til a-stammen Hubs.
Imidlertid er der, som allerede Swenning har pekt paa, end-
nu to maater, hvorpaa typen -iligr er opstaat; men de er begge
av langt ringere betydning. For det förste kan -iligr være opstaat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
