Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
W estern: Anmälan. 101
utgave av sin Lautphysiologie gjorde et försök paa at finde for-
skjellen i intensitets-graden, og derfor adskilte de to klasser lyd
som fortes og lenes, noget han dog opgav igjen allerede i 2:den
utgave. Forf. er da ogsaa paa det rene raed at denne fortis-lenis-
lære ikke lar sig gjenoplive, og han har derfor utpönset en ny
forskjel, nemlig i de to lydklassers resonans-rum. Betragter man
nemlig leppene under uttalen av h og p , saa finder man ifölge
forf., at "leppene ved p er mere tilbaketrukne, eller idetmindste er
strammere spændt end ved b.n Ogsaa ved uttalen av de övrige
tenues, som % k, þ , s, föler man en lignende stramning i tungen,
som mangler ved mediæ. Og med denne stramning er forbundet
en större ”anslag-overflate” (aanslag-oppervlakte), og "her er vi
naadd til lydens egentlige væsen, ti den forandrede artikulation
betegner et andet resonans-rum". Denne forklaring ligger ikke
langt fra den som gives av dr. E. Meyer i Englische Lautdauer
og i en artikel Gespannt- Ungespannt i The Modern Language
Quarterly V II, hvor forskjellen forklares som beroende paa den
forskjellige muskelspænding. Hvis det nemlig er saa at den större
anslag-overflate er en folge av den sterkere muskelspænding, saa
er de to forklaringer identiske; men forf. antar dog at videre un-
dersökelser vil vise at anslag-overflaten og muskelspændingen er
uavhængige av hverandre, og i saa fald falder de to forklaringer
ikke sammen. En anden fonetiker, Herzog i Die neueren Sprachen
X I I I finder hovedforskjellen mellem tenuis og media "i det faktum
at ved mediæ brystmusklerne sammentrækker brystet, ved tenues
ikke, eller ikke helt."
Hvilken av disse forskjellige forklaringer er nu den rette?
Efter min mening, ingen av dem, fordi de alle söker forskjellen
hvor den ikke er at finde, nemlig utenfor stemmeridsen. Forf. vil
antagelig ikke benegte at strupehodet med stemmeridsen er men-
neskets vigtigste taleredskap, og allerede dette faktum skulde,
forekommer det mig, gjöre det indlysende at dette taleredskaps
virksomhet ikke kan være noget sekundært. Da strupehodet er,
saa at si, den förste stasjon som luftströmmen passerer, saa er det
nödvendigvis ogsaa her den förste lydinddeling foregaar, og de
store lydkatfcgorier dannes. Det næste avgjörende moment er
mundkanalens form: aapen, trang, eller lukket, og herpaa beror
inddelingen i vokaler, spiranter og lukkelyd. Först i tredje række
kommer resonans-rummets störreise og form, som blot skaper for-
skjellige lyd-nuancer. Tar vi f. eks. en s-lyd, saa avgjöres det
allerede idet luftströmmen passerer stemmeridsen, om det biir en
stemt eller ustemt lyd; ved tungens nærhet til ganen avgjöres det
at det blir en spirant, men om den trange aapning ligger litt
længere fremme eller litt længere tilbake i munden, er forholdsvis
uvæsentlig; ti derved frembringes bare forskjellige nuancer av s
(dentalt, alveolært, supradentalt, kakuminalt), men de erkjendes
alle som s-lyd. Fölgelig kan forskjellen paa tenues og mediæ som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
