Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverdrup: -ligr, -Jiga, -la. 7
mellem suffiksets l og grundordets utlydende konsonant bevirker
nemlig forskjellige forandringer i avledningernes konsonantisme.
Disse forandringer bestaar dels i assimilation, dels i konsonant-
bortfald, og dels i konsonantforkortning.
l:o. A ssim ila tio n . Naar suffiksets l stöter sammen med
et utlydende ct i grundordet, assimileres cti > 11 f. e. hrapalligr,
hastig (til hrapaår, hast), prúlliga cprúctliga, med iver, fri!liga
c friåliga, med ro, brálla < brååla, pludselig, traulla c trauåla,
neppe, silla c siâla, silde, grélligr c greictli.gr, klar tydelig, etc.
{sml. Noreen3, § 259, 4); hyppig er dog ål ved association beholdt
uforandret, ialfald i skrift. Likesaa assimileres under tiden ri ;> II,
f. e. framalla < fram arla, siåalla (Geisli, str. 44) < ståarla, valla
c varia (sml. ib., § 261,1). Om overgangen -inligr > -iligr se under II.
2:o. K o n so n an tb o rtfald . Det er en bekjendt sak, at hvor
der ved sammensætning eller paa andre maater opstaar en av tre
konsonanter bestaaende gruppe, som ellers ikke er almindelig i
sproget, der utstötes den midterste konsonant. Dog beholdes den
ogsaa ofte paa grund av association. Saaledes falder å bort mellem
r og suffiksets l f. e. harla <z haråla, meget, jarligr <zjaråligr,
jordisk (ib., 281, 3). Av anden art er bortfaldet av å i góligr (til
goår, se ib., § 282). Likeledes er d faldt bort mellem l og suf-
fiksets l og mellem n og 1, f. e. veralligr < veraldligr, verdslig,
margfalligr c margfaldligr, rikelig, skapfelligr c skapfeldligr, som er
efter ens sind, auåvella c auåveldla, let, milliga < mildliga, barm-
hjertig, elligr <c eldligr, av ild, vanliga < vandliga, omhyggelig, og
alle ordene paa -anligr c andligr, hvorom se under II I (ib., § 281, 2).
Videre er k faldt bort mellen s og l i heimsligr c heimskligr, taa-
pelig, bernsligr cbernskligr, barnlig, heysliga < heyskliga, hövisk,
sandsynligvis ogsaa i kvetmsligr, kvindelig (til kvenska, f. se p. 16;
sml. ib. § 281, 6). Endelig er t faldt bort mellem p og l i oplegr
coptlegr, hyppig (se Hægstad, V. M. p. 52; sml. Noreen § 281, 10).
Om bortfaldet av g i -uligr < ugligr se under IV.
3:o. K o n so n a n tfo rk o rtn in g . Dersom suffikset slutter sig
til et ord, der ender paa 1
1 eller kons. 4- 1, forkortes overalt llz> l
ifölge den almindelige regel, at efter en anden konsonant forkortes
geminater (Noreen, § 273), altsaa fifligr, tosset (til fifl), fugligr,
eiendommelig for fugle (til fugl), karligr, mandlig (til karl, ogsaa
karlligr ved association), holliga, med velvilje (til hollr), fjalligr,
bjergfuld (til fjalt), etc. Videre er U forkortet til l mellem en
vokal med ”levissimus” og en vokal med ”semifortis” i lieimiligr,
heimuligr, hjemlet (til heimill, heimull), engiligr, englelig (til engill),
postoligr, apostolisk (til postoli), djçfuligr, djævelsk (til djçfulï),
hnæfiligr, stiklende (til *hnæfill).
Endelig kan nævnes, at dialektisk er et r undertiden ind-
skutt som en glidelyd mellem å og l, f. e. bliårlega, med venlig-
het, gangstaårlegr, motsat (se Hægstad, G. T. p. 37).
I det folgende ordner jeg de gn. adjektiver paa -ligr efter de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
