Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Gudmundsson : Anmälan.
Dr. Friedrich Boden: Die isländische Begierungsgewalt in
der freistaatlichen Zeit (i ”Untersuchungen m r deutschen Staats-
und Rechtsgeschichte herausgegeben von Dr. Otto Gierice, 78. Heft”).
Breslau 1905.
Spörgsmaalet om den islandske Godeværdigheds Oprindelse
og Udvikling har hidtil ikke fundet nogen tilfredsstillende Løs-
ning. Som bekendt møder man paa Island — i Modsætning til
det øvrige Norden — det Særsyn, at G oderne (d. v. s. Præste-
standen) er i Besiddelse af hele den politiske Myndighed. I den
hedenske Tid har Goderne altsaa Ledelsen af baade de religiøse
og de verdslige Anliggender; men ved Kristendommens Indførelse
bortfalder deres præstelige Funktion, medens de baade beholder
deres politiske Myndighed og deres hidtidige Navn eller Titel,
som dog i Følge dette Ords Betydning oprindelig kun kan have
betegnet deres præstelige Virksomhed.
A t denne højst ejendommelige Ordning trænger til en sær-
lig Forklaring er indlysende. Men hvorledes Forholdet bör for-
klares, derom er der endnu ikke opnaaet Enighed.
Den almindeligste og af de fleste Forskere hævdede Forkla-
ring (Maurer, Keyser, Munch, Sars, K. Lehmann o. s. v.) gaar ud
paa, at Godernes verdslige Magt er udsprunget fra Tempelforstan-
derskabet. Om hvert Tempel samlede sig en Menighed, og dens
Medlemmer kom efterhaanden til at staa i et vist Afhængigheds-
forhold til Tempelforstanderen; de maatte som Vederlag for Be-
nyttelsen af hans Tempel baade betale en vis Afgift og personlig
være ham følgagtige, naar Forholdene krævéde saadant, medens
han til Gengæld optraadte som deres Beskytter overfor andre.
Tempelforstanderen (Goden) fik saaledes ved Siden af sin religiøse
Funktion en udstrakt verdslig Myndighed, blev en Hersker, og
hans Menighedsmedlemmer blev hans ”Thingmænd”, hans Under-
givne eller Undersaatter. Saaledes havde Forholdene udviklet sig
paa Island, forinden, man her fik lovordnede Tilstande, men gen-
nem Ulfljotsloven blev dette saa fastslaaet og legaliseret saaledes
som det allerede havde udviklet sig gennem Sædvaneretten.
Men ved Siden heraf har man hævdet, at denne Udvikling
i Grunden ikke var noget enestaaende, ikke nogen særlig islandsk
Udvikling. Tværtimod havde det i ældre Tider været Skik og
Brug i Norden, at Styrelsen af de verdslige og de religiøse An-
liggender havde været forenet, idet Statsmagten i sig ogsaa havde
indbefattet Overpræstedömmet. Forbilledet for de islandske Goder
maatte derfor søges hos de norske Smaafyrster, navnlig Herserne,
der maatte antages med deres verdslige og militære Myndighed
at have forenet en præstelig Virksomhed eller tillige været Goder.
Imod denne almindelige Opfattelse har V. Finsen i sit Skrift
*Den oprindelige Ordning af nogle af den islandske Fristats In-
ARK1V FOR NORDISK FILOLOGI XXVI, NT FÖLJD XXII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
