Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byskov: Dissimilation og Ordet Nogle. 185
til at benytte en Komparativform til tung, kunde man jo
ikke lade sig vejlede af den oprindelige, glemte Form, men
maatte selv danne en, og da benyttede man naturligvis det
almindeligste Böjningsskema, ganske som naar man optager
et Fremmedord i Sproget og skal have det forsynet med Böj-
ningsendelser.
Wechssler har vistnok den samme Mening om hjemlige
Ords lydlige Forandring; han udtaler sig vel ikke direkte
og afgjort derom, men synes paa den anden Side at være
tilböjelig til at gaa meget videre endnu, idet han ytrer Tvivl
om, hvorvidt ogsaa glidende Forandringer, Lydlove, kan
fremkomme uden som Fölge af Sprogs Overförelse fra et
Folk til et andet. Særlig interessant er det Afsnit i hans
Bog, der handler om Latinens Overförelse til de Folk, der nu
taler romanske Sprog. De mange Eksempler paa Dissimi-
lation og Metathesis i disse Sprog har naturligvis deres For-
klaring i denne Overförelse, hvor Latinen er bleven lært som
et fremmed Sprog (se ogsaa A. Kock: Om språkets föränd-
ring, S. 160 if.).
Naar man altsaa paahæfter et rent hjemligt Ord Etiket-
ten Dissimilation, maa man være klar over, at man ikke
derved har givet en Forklaring, men kun har sat et Pro-
blem, nemlig det at faa oplyst, hvilken mærkelig Skæbne det
Ord har haft, hvilket Liv det har fört i Sproget; thi at det
ikke har levet deri som Sten og Hund nu lever og har levet,
d. v. s. stadig har hört til Sprogets almindelige Ord, er sik-
kert; saa længe det lever saaledes, sker der ingen springende
Forandring med det.
Efter denne Opfattelse af Lovene for Lydændringer er
Nogle jo et overmaade vanskeligt Ord. Det kan ikke være
lig daglig Tale, altsaa ikke i Prædikener og Foredrag, hvor man taler
Skriftsprog; man vil se, at den næsten slet ikke eksisterer uden for Infini-
tiv. Lægen træffes Kl. 10; Töjet hentes og bringest Ilden slukkedes ved
Hjælp af en Haandsprojte, er jo meget almindelige i Skrift; men ingen dan-
ner disse Sætninger i jævnt Talesprog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
