Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Falk: Mindetale.
livets forhold. Hans dom over modstandernes forgaaelser var mild,
egne feiltagelser indrömmede ingen mere redebont end han.
Uomstridt er B.’s fortjeneste paa runeforskningens omraade.
Her. har ingen udrettet mere end han. Sammen med dansken
Wimmer har han lagt den faste grundvold for tolkningen af de
ældste og dunkleste runeindskrifter. Her kom hans grundige
filologiske skolering og geniale gjætningsevne helt ud til sin ret. I
1867 gav han den rette læsning og tydning af Guldhornindskriften,
hvorved en strengere metode indförtes i denne forskning.. Et
glimrende arbeide er hans læsning af Sveriges længste og
beröm-teste runesten, Rökstenen. Sammen med svensken Brate har han
undersögt Sveriges runevers. Videre kan nævnes en afhandling
om indskriften paa Forsaringen og en mængde andre afhandlinger.
Et monumentalt verk er "Norges Indskrifter med de ældre Runer*,
hvortil slutter sig udgivelsen af de yngre runeindskrifter.
Selv-fölgelig er der i disse arbeider, hvor allerede læsningen frembyder
saa mange tvilsmaal, meget usikkert. Heller ikke kan det vel
bestrides, at B. ofte var vel rask til at fremstille gjætninger og
derved skadede sit ry som eksakt forsker. Hvor let B. havde for at
skifte mening, fremgaar særlig af hans tre behandlinger af
Rökstenen (hvoraf den sidste ved hans död endnu ikke var trykt):
uden nödvendighed opgiver han ikke sjelden tidligere
formodninger til bedste for andre, som ingenlunde er bedre begrundede.
Men for B. var det videnskabelige ry ikke hovedsagen: sit eget
satte han ved sin dristighed saa ofte paa spil, skjönt han altid
tilraadede andre forsigtighed. Og som vidnesbyrd om en altid
lige levende udvikling er denne ubestandighed heller ikke uden
en psykologisk interesse.
Paa omtrent alle gebeter af den germanske og særlig den
nordiske filologi træfies B.’s navn. Som etymolog var han
over-maade betydelig, selv om hans mest omfangsrige arbeide af denne
art, et tillæg til Verners lov, i hovedsagen maa betegnes som
forfeilet. En række geniale tydninger af norske stedsnavne — B. var
medlem af kommissionen til revision af matrikelen og medarbeider
ved det af Rygh grundlagte verk "Norske Gaardnavne" — skyldes
ham; — i andre tilfælder trodser rigtignok hans forklaringer alle
analogier. Til den oldnorske grammatik og leksikografi har han
ydet vigtige bidrag (bl. a. et anhang til Fritzners ordbog). Af
stor betydning for den oldnorske verslære var et foredrag paa
filologmodet i Kjöbenhavn 1876, hvor bl. a. kvantitetens rolle först
paavistes.
Men B/s arbeidsfelt var endnu langt videre og strakte sig
til sprogforskningens dunkleste omraader. Han forfattede
romanske, ja albanesiske og armeniske etymologier. En frugt af hans
armeniske studier er ogsaa en merkelig afhandling om armeniske
laanord i gotisk. Videre tolkede han oskiske indskrifter og skrev
om zigöinersproget. Han var dog ikke overalt lige heldig. Saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
