Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Falk: Anmälan.
217
Zfdph., IF.). Den foreliggende bog forkynder sig som det forste
af en række arbeider over tyske dialekter; allerede det folgende
bind af Bibliotheket vil give en fremstilling af den germanske
aflyd, och. senere bind vil handle om rimets indflydelse paa
orddannelse og betydningsndvikling.
De tyske dialekter har hidtil været lidet udnyttede i
etymologiens tjeneste. I Kluges ordbog optræder en mængde
skrift-sprogsord som helt isolerede, ofte mistænkte som fremmedord,
medens dialekterne giver rigeligt material til at stille dem i deres
rette milieu. Med rette bemerker Schröder, at de i litteraturen
optagne ord dog kun udgjör en forsvindende brokdel af et folks
næsten uudtömmelige ordskat.
Begrebet "Streckform" indfortes af Schröder i videnskaben
gjennem en afhandling, som udkom i PBS. Beitr. 29 vaaren 1904.
Det defineres af forfatteren som en orddannelse, opstaaet ved
in-figering af en vokal eller en vokal + konsonant (resp. konsonanter)
mellem den konsonantiske fremlyd og tonestavelsens vokal,
hvorved denne beholder hovedtonen. För Schröder har De Bo i sit
"Westvlaamsch idioticon" givet en liste over ord, som han
forklarer gjennem infigering eller infoielse af en "lasch". De Bo holder
denne orddannelse for et specifik flamsk fænomen; Schröder
paa-viser, at det er mindst ligesaa udbredt i typke dialekter og i
hollandsk. Endog svensk synes at kjende det; ialfald kan det af
Bietz anforte karnabbas "slås, trätta" vanskelig være andet end en
egte svensk udvidelse af det ensbetydende knabbas (gnabbas) *).
S. opstiller folgende praktiske regel for tysk etymologi: i
ethvert uregelmæssig betonet ord stryges vokalen foran den
betonede stavelse; opstaar herved en umulig konsonantforbindelse,
stryges ogsaa en eller flere konsonanter, — og man faar den
grundform, hvoraf den forlængede form er fremgaaet. I scharwenzeln
"logre" f. eks. er det ikke nok at stryge a, ogsaa r’et maa væk,
og man faar det synonyme schwänzeln, hvoraf den forste form er
opstaaet. Yed denne proces befries den tyske orddannelseslære
for en række ellers upaaviselige suffikser (~asternf -istem, -utzen,
-otzen, -atschen, -etschen, -anzen o. s. v.); for ikke at tale om de
merkverdige præfikser som enkelte forskere har fundet sig
nöd-sagede til at opstille (Æa-, karIda-, sla- etc.). Videre antager en
mængde ord, som paa grund af sit fremmede udseende og
betoning hidtil har været anseede for laanord, herved en egte tysk
skikkelse. Men det vigtigste resultat af sit arbeide ser forfatteren
deri, at den germanske betoningslov er blit befriet for sine
uforklarlige undtagelser og herefter kan lyde saaledes: hovedtonen hviler
i det usam mansatte ord paa stammevokalen (d. e. rod vokalen).
*) [Note ved korrekturen.] Jfr. ogsaa"dansk (hjerte)klabappelse
"hjerteklap", dansk gadesprog klodunse — klunse "slaa, prygle" (jysk klödunse, sml.
klo i samme betydning), o. a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
