- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofjärde Bandet. Ny följd. Tjugonde Bandet. 1908 /
98

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

98

Olson: Anmälan.

mensætninger indordnede under de indiske Grammatikeres
Inddeling af Sammensætningerne, efter de forskjellige syntaktiske
Forhold mellem Ledene. Afhandlingen har for mig været meget
belærende i mange Stykker. Selvfölgelig kan der i mange Tilfælde
være Uenighed om, til hvilken Klasse en Sammensætning helst
bör henföres, men det vilde fore for vidt her at indgaa paa
saa-danne Enkeltheder.

Bogen slutter med et lidet Stykke af Hj. Psilander:
^Alvíss-mál 1. 6". Psilanders Forslag til anden Læsning af Linjen heima
scalat hvild nema maa indlemmes i de uheldige Konjekturers
tallöse Skare. Han vil læse heimu scal at (eller á) hvild nema og
tyde dette saa "hustru skall man taga sig i lugn och ro". Det
hjelper lidet at han henviser til Edmonston, Glossary of Shetland
and Orkney words, som har Ordet hemma ’wife, houswife’, da et
saadant Ord hverken lader sig paavise i Isl. eller i Norsk (det
minder om ags. hémed ’gift’). Videre findes hverken at hvild eller
a hvild, men kun i hvild, og dette kan ikke betyde ’i lugn och ro*
(d. e. ’idet man giver sig god Tid’, men kun ’i Hviletilstand\

Tilslut en liden Bemerkning i Almindelighed. Enkelte af
Bogens Forfattere betegner det gamle norsk-islandske Sprog med
Forkortelsen fm, andre, som det almindeligst sker i Sverige, med
isl. eller fisl. Skulde man ikke kunne enes om Betegnelsen vn.
eller fvn. (vestnordisk)? Da vilde man undgaa saadanne
Urimeligheder, at leilighedsvis (som det er Tilfældet et par Gange i denne
Bog) Ord, som alene forekommer i norske Skrifter, betegnes
som isl.

Alf Torp.

Bjørn Bjarnason, Nordboernes legemlige uddannelse i
oldtiden. 146 ss. 8:o. Kbhvn 1905. Gradualdisp.

Syftet med den föreliggande afhandlingen är enligt förordet
"at give en udførlig fremstilling af en enkelt side af Nordboernes
livsførelse i vikingetiden, nemlig legemsøvelsernes dyrkning hos
yngre og ældre, og således om mulig levere et lille bidrag til
forklaring af den overlegenhed, hvormed de tvinger nabofolkene i
knæ". På samma gång förf. här begränsar sitt ämne med
afse-ende på tiden, antyder han i de sista orden den synpunkt, som är
arbetets bärande och sammanhållande idé. Denna synpunkt
utvecklar han ytterligare i bokens första afdelning: "Legem
suddan-nelsen i almindelighed". I dess första kapitel, "Opdragelsens
bag-grund", söker han visa, huru på grund af religiös tro och etisk
öfvertygelse såväl som genom de yttre förhållanden, under hvilka
lifvet lefdes — "kampen för tillvaron var i hufvudsak en kamp

arkiv röx hordisk filologi xxiy, NT rÖUD xx.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:25:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1908/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free