Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. Larsen: v. d. Recke, Nogle Folke viseredactioner. 71
stisk-løgnagtige Løfter i Samtalen med Guldborg ingenlunde er i
Strid med de forøvrigt svage Holdepunkter, Digteren har givet
os til Bedømmelsen af hans Karakter. At ombytte dette Parti af
Visen uden nogen gyldig Grund og paa Trods af en énstemmig
Tradition med et, der er hentet andetsteds fra og utvivlsomt slet
intet har at gøre her, det er i ethvert Tilfælde ikke at give
Overleveringen ^nøjagtigt, hvad der er dens Ret".
Hvis Dr. R. havde været en forsigtig Mand og konsuleret
sit "Materiale" med noget større Omhu, vilde han rimeligvis være
stødt an ved det mærkelige Faktum, at udenfor denne Vise og
hvad dermed i Forbindelse staar, forekommer Navnet Ribold ikke
som Egennavn paa noget mig bekendt europæisk Sprog; og hvis
hans Kundskaber i middelalderligt Latin var noget mere
omfattende, vilde han vide, at Ordet ribaldus betegner en Slubbert,
Slyngel, Landevejsrøver og i denne Betydning er gaaet over baade
i de romanske og germanske Sprog. Paa middelalderligt Plattysk
har vi det saaledes baade i Formen ribalt og ribolt. Ogsaa paa
Dansk forekommer det, men i Følge de hos Kaikar anførte Eks.
først efter Aar 1400. Ud fra denne Betydning af Ordet Ribold
>yil han sikkert kunne forstaa, baade hvorfor det ingensteds i den
virkelige Verden er benyttet som Egennavn, og at den Digter,
der symbolsk anvender aet paa denne Maade, næppe har haft i
Sinde at skildre vedkommende Person som en "fuldkomment ædel,
stolt og sanddru Natur".
Sandsynligheden taler for, at Visen i sin oprindelige
Skikkelse har berettet, hvorledes en samvittighedsløs og dristig
Bandit ved Løgn og Opspind fordrejer Hovedet paa et uerfarent
Pigebarn og bortfører hende fra et fornemt Hjem; det er altsaa
rimeligvis en udenlandsk Romanvise, som paa Dansk er blevet stærkt
bearbejdet, hvad ogsaa Slutningen tydeligt nok viser; den
indeholder nemlig stærke Reminiscenser fra ’Elveskud’. Under disse
Forhold er det vist næppe raadeligt, at Dr. R. forsøger paa at
omdigte Ribolds Person, og Visen staar sig ubetinget bedst ved
at bevare baade den Uklarhed, der hviler over Handlingens
Eksposition, og den Blanding af Folkevise- og Romantone, der giver
den en ejendommelig Ynde.
Lad os med det samme kaste et Blik paa de Strofer, Dr. R.
indsætter som Erstatning for dem, han udskyder. I en Ben og
sammenflikket Vise har nan fandet nogle stærkt forvanskede
Linier, hvoraf en Del utvivlsomt er laante andetstedsfra, og da de
forekommer ham at passe godt til den Opfattelse, han har af
Ri-bolds Vise, betænker han sig, som sagt, ikke paa at stoppe det af
ham selv frembragte Hul i Teksten ved Hjælp af dem. Ribold
fortæller efter denne Dr. R’s ny Version sin Elskede:
Der ganger i min fæderne Skov
Sølverharve og gylden Plov!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
