- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugotredje Bandet. Ny följd. Nittonde Bandet. 1907 /
236

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

236

Kristensen: Skjaldenes sprog.

syn til den ældre form, som verset kræver hos Einarr og
Hallfrødr, end når vi som Svb. Egilsson holder os til den
sammentrukne form. Fra betydningens side er forklaringen
dærimod fuldt tilfredsstillende, sml. próttar fürs skúrum
(Yell-ekla 5 Wisén). Men selv om den er tilfredsstillende, kan
den ingenlunde siges at være sikker. Ja, inan kan vist
endda vove at tvivle om, hvorvidt vi har det samme ord i Einars
méilregn og Hallfrøds méilskúrir som i det nyere mel. Dette
sidste må i alt fald ikke afgöre vor opfattelse af de gamle
skjaldes udtryk.

Jeg tror, at méil- hos Hallfrødr er lån fra Einarr, og
at det ikke er noget enestående, men at Hallfrøds
ungdoms-digtning, særlig Hákonardrápa, i det hele er stærkt påvirket
af Einarr.

Finnur Jönsson har i sin Litteraturhistorie (I, 545 flg.)
med grund fræmhævet Einars nåmgirni, og at han har lært
af Egill Skallagrim8Son, men der kan også være grund til
at nævne, at han har benyttet det lærte på selvstændig måde,
og at han også selv synes at have været nydannende. Dette
forekommer mig særlig at være tilfældet med kenninger for
skydekamp.

Og ligesom Einarr skálaglamm har lært af sine
forgængere, har efterfølgerne lært af ham, og der har været
adskilligt flere end Snorre, som har kunnet Yellekla udenad.
Således har hans navne Einarr Skúlason åbenbart ikke været
ukendt med det. Yi kan tage et vers som det i Sn. E. I,
418 (Finnur Jönssons udg. Skáldskaparmál v. 152):

Glymvindi lætr Gpndlar
(gnestr hjprr) taka mestum
Hil dar segl, þars hagli,
hraustr þengill, drífr strengjar.

Yi sammenligner så dette halvvers med Yellekla 2
(Wisén), i den form det har i Finnur Jönssons
Heimskringla-udgave I s. 236:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:24:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1907/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free