Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kålund: Om Crymogæa.
283
"dans" — det var nemlig tidens udtryk for dansevise, efter
kildernes brug af ordet at dömme snarest enstrofige vers; at
det, som vel sædvanlig antaget, skulde være et til en ballade
hörende omkvæd, er kun en formodning ud fra den
forudsætning, at sådanne småvers skylder deres oprindelse til
balladedigtningen 1).
Bægge de i Crymogæa skildrede arter dans opfattes som
ringdans, og at denne danseform, som var den i
middelalderen almindelige, er gammel på Island, ses af, at "ringleg"
er den benævnelse, hvormed f. eks. i den middelalderlige
oversættelse af det gamle testamente (Stjórn) Yulgatas "chori"
gengives, og allerede år 1171 omtales en ringleg på Island.
Om ringdans har været enerådende, er vanskeligere at
af-göre; i og for sig måtte vikevakens vekselsang let medfore
en större bevægelighed, og pardans er heller ikke i
middelalderen ukendt2). Muligvis mangler heller ikke ganske
antydning af noget sådant i islandske kilder. Således kan den
i den æventyrlige Bósa saga (Jir. s. 45—47) skildrede dans,
som rigtignok skylder en trylleharpe sin voldsomhed, næppe
Have været andet end pardans eller enkeltmandsdans, og når
det i Sturlunga saga år 1255 berettes om en præst, der mod
biskoppens vilje deltog i et stort dansegilde, at hans dans
blev meget beundret, må dette vel forudsætte en
selvstændigere fremtræden end der kunde blive enkeltmand til del i
en ringdans.
1) Det 18. årh:s dansevers har, for så vidt de kendes, været enderimede,
og om den ældre tid vides intet. Steffen har fremhævet som den oprindelige
form for folkelig lyrik (dansepoesi) småvers indledede med en naturindgang,
hvortil knytter sig en forestilling fra menneskeverdenen. Stöttede hertil har
A. Heusler og W. Hanisch i deres 1903 udgivne "Eddica minora"
fremdraget fra æventyrsagaen Ans saga bogsveigis et bogstavrimet vers i klassisk
oldnordisk metrum (fornyrdislag), hvori de ser en på lignende måde anlagt
dansevise, i en form ældre end den enderimede digtnings fremtrængen. Men
desværre er verset ufuldstændig bevaret og den smukke hypotese således
mindre sikker. Se Edd. min. LXXXVII, 104.
J) Se Fr. Böhme, Geschichte des Tanzes in Deutschland, Leipzig 1886,
Sml. R. Steffels Folklyrik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
