Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
K&lund: Om Crymogæa.
bliver först ved oversætterens gengivelse A. J:s latinske
udtryk for islandske begreber ret forståelig, ikke mindst hvad
angår sæder og skikke; i et enkelt tilfælde giver formentlig
endog oversættelsen et ikke uvigtigt bidrag til forståelsen af
et oftere behandlet æmne, den islandske dans, som derfor i
det folgende noget nærmere skal behandles.
2. Medens Islændingesagaerne fra den ældre periode
(til c. 1030) som bekendt ikke nævner dans blandt den
nordiske oldtids forlystelser, forekommer i den nærmest folgende
tids historiske kildeskrifter (Bispesagaerne, Sturlunga saga
m. v.) adskillige vidnesbyrd om, at en af sang ledsaget dans
var i almindelig brug fra c. 1100, uden at dog nogen
nærmere beskrivelse af denne gives. Middelalderen igennem og
ind i den nyere tid var derefter dans en af
hovedforlystelserne på Island, indtil den — til dels som folge af
övrighedens forbud — uddöde i löbet af 18. årh., hvorefter
erindringen om dens ejendommeligheder mærkværdig hurtig
tabte sig. Da det til forståelse af de islandske
middelalderlige kulturforhold så vel som til belysning af den ældre
nordiske dans i almindelighed er af vigtighed at få spörgsmålet
om beskaffenheden af den på Island brugelige dans klaret,
har flere forskere sögt at fremdrage og belyse hvad der ved
siden af sagalitteraturen hos yngre og med danse-perioden
samtidige forfattere foreligger om den islandske dans *). Som
det forste, nogenlunde udförlige vidnesbyrd anfores da den i
Arngrim Jonssons Crymogæa indeholdte beretning (s. 57),
hvis forståelse dog indeholder adskillig vanskelighed og
derfor også har været forskellig opfattet og kun med tvivl
gengivet i oversættelse. En fortrinlig vejledning til den rette
opfattelse frembyder den i Crymogæa-oversættelsen forelig-
’) B. Steffen, Enstrofig nordisk folklyrik (Svenska Landsmålen 1898);
Ó. Davidsson, íslenzkir vikivakar og vikivakakvœdi (ísl. gåtor etc. III, 1894).
Sml. Joh. Steenstrup, Vore Folkeviser, Kbh. 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
