Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Á. Pftderøen: En grænøedialekt.
egnene) —, så vil den antagelse efter alt det foreliggende
næppe synes usandsynlig, at den proces, der i vestfr. virkede
reduktion av l + kons., i middelalderen også har været
tilstede i (fastlands-)nordfr. som en tendens, der senere
undertryktes, men hvis spor kan erkendes i de nævnte former i
vort hs. — I det foregående er der ikke taget hensyn til
formen hwike 37 v. (for: hwilké), som altså ikke er taget til
indtægt for den frisiske absorberingstendens. I dette ord er
l nemlig i stor udstrækning absorberet i danske dialekter;
hvorvidt dette bortfald skyldes samme lydproces som den,
der som nævnt allerede giver sig udslag på runestene eller
skyldes andre, senere virkende faktorer, ligger der i denne
forbindelse ingen vægt på. Fra andre danske hss. er í-löse
former av "hvilken" mig först bekendte fra en senere tid end
nærværende hs., hvilket ikke kan forundre nogen, da det
naturligvis beror på en ren tilfældighed, om udtalens form i
et så almindeligt ord kommer til udtryk i skriften. (At
taleformen hwike förste gang netop fremtræder i dette hs., er
derimod næppe nogen tilfældighed sålidt som flere andre
tilfælde, hvor den traditionelle skrivemåde tilsidesættes for
udtalen, som f. eks. den i st. f. then (pronomen). Med henblik
på de ejendommelige forhold, under hvilke hs. henh. dets
original er bleven til, forstås det av sig selv, at den
ortografiske tradition lettere kunde brydes her end andetsteds.)
Der er ingen tvivl om, at gennemforeisen av de Z-löse
former av pronomenet skyldes dettes hyppige brug i tryksvag
stilling. Når den samme overgang nu findes i nordfr. i det
tilsvarende ord og dermed sammenhængende former (hwek;
ek, hok, sok), er årsagen hertil naturligvis den samme; av
denne grund blev der også ovenfor set bort fra disse former
ved omtalen av det antekonsonantiske /’s almindelige
behandling i nordfr. M. h. t. lydsubstitutionen volder det ingen
vanskelighed, at antekons. I i dansk var 2 lyd, dels dentalt,
dels supradentalt; begge måtte naturligvis gengives ved det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
