Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Á. Pftderøen: En grænøedialekt.
man ved bedömmelsen av vort hs.’s sprogform må gå ud fra
Husumerdialektens lydsystem, vil det vise sig nödvendigt at
behandle et par andre punkter av denne dialekts historie —
tilsyneladende uden umiddelbar sammenhæng med hs. —,
da det ikke ellers vil være muligt at trænge bag ved hs.’s
lydbetegnelse på punkter, hvor ortografien ikke yder os
sådanne vink, som tilfældet var m. h. t. forbindelsen sk.
Herved tænker jeg på forlydende k, g og den palatalisering, som
disse lyd i dialekten er genstand for; jeg omtaler forst k.
12) Opr. k. Eksempler på bevaret k foran præpalatal
vokal er folgende: kejshoane (kejthåndet), kel’ (brönd), ktdl
(kedel), kinben (kind), kist (kiste), kæl’ (kilden) o. s. v.
Palatalisering foreligger i ord som: öücfol, pl. éøthr (kjole), öœr
(kær, mose), öæfd (kærv), Öærn (kærne, sb. og vb.), 6æp (i
sms.: öæpsták, det stykke træ i vognen, hvori de 2 bageste
vognkæppe sidder), 6ør (köd), 6yw (skænde), 6yw (skænd).
Reglen for behandlingen av k må åbenbart formuleres
således: opr. k i forlyd undergår kun palatalisering
foran et i, der i egenskab av förste komponent i en
stigende diftong (ia, io, iu, ia) er tryksvagt, medens det
i alle andre tilfælde bevares. Nogle få bemærkninger om
de nævnte eksempler vil yderligere klargöre dette. Ord som
öær (< Mar), öærd (c kiarf), éør (c kiot), öúddl (< kiurtæJ)
trænger ikke til nærmere forklaring. Sb. ðærn (hvorefter det
ligelydende vb. er dannet) forudsætter den brudte form Marni
(jfr. vestnordisk kiarni og kima). Da vb. öyw böjes som
éyw (bevæge, skyde, jfr. vestnord. skiufa), er det alene herav
klart, at grundformen ikke er kifa (jfr. vestn. klfa\ som
den, hvis man ser bort fra forlyden, kunde være, men
derimod *kiufa, en form, som ikke er mig kendt andetstedsfra,
men hvis forhold til kifa er bestemt ved avlyden (fðrgerm.)
eu: ei. Iövrigt giver dette verbums böjning en god
illustration til lydloven gennem modsætningen mellem inf. éyw <
oldda. *kiufa og præs. kywdr <z oldda. *kyfr. — Når der ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
