Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. Vendell: Ordbok över de östsvenska dialekterna. Första
häftet (XLII+280 s.).
De östsvenske dialekter synes av de större dialektgrupper i
de nordiske lande at være den som er fuldstændigst behandlet i
monografier. Hr Vendell, som er den der har produceret mest i
den retning, har i det arbeide, hvis l:ste hefte her foreligger,
sam-let og bearbeidet det leksikalske stof fra egne og andres trykte og
utrykte skrifter om de östligste former av nordisk sprog.
Mellem de svenske bygdemål, i hvilke der ofte viser sig
særdeles originale udviklinger indenfor mindre områder, indtager
de östsvenske både ved et fælles gammeldags prœg og ved fælles
nyere udviklinger en særegen stilling — ligesom man av
dehisto-riske og geografiske forholde kunde vente. Sœrlig de "baltiske"
dialekter (de söndenfor den finske bugt) udmærker sig dog ved
tem-melig kraftige sœrudviklinger.
Blandt de vigtigste meget udbredte sœregenheder i östsvehsk
överfor vestsvensk (hvor de dog ingenlunde helt mangler) hörer
bevarelsen av k og g uden palatalisering föran palatal, bevarelsen
av de gamle diftonger au, 0y og ei og bevarelsen av de 4 slags
kvantitetsforhold i betonet stavelse: läng vokal + läng kons., läng
vokal + kort kons., kort vokal + läng kons. og kort vokal + kort
kons. Den förste og den sidste av disse kvantitetsforbindelser,
hvilke nu er helt forsvundne av dannet bym&l i Norge og Sverige,
förekommer vistnok i enkelte bygdemål i bægge lande, men
meget begrænset, i Norge aldrig bægge i samme dialekt. Både hos
os og i (Nord-)Sverige er det mindre kvantitetforskjellen selv,
end dens gjennem aksentforskjel udövede virkning på 2:deh
stavelse, som er bevaret til vor tid; denne virkning er også i
östsvensk meget fremtrædende. At de gamle kvantitetsforbindelser
er så långt mer gjennemfört bevarede i östsvensk, synes at gjöre
det sandsynligt, at naboskabet med finsk har bidraget meget til
at stötte aem; dette naboskab har måske spillet en vigtig rolle i
hänseende til flere punkter av den östsvenske lydlære, f. eks.
förekomst av stemmelös vokal, bevarelsen av uaspirerede tenues
og beskaffenheden av den musikalske aksent — for uvante norske
ören pleier nemlig svensktalende finners *) tenues at synes
uaspirerede og deres tostavelsestonelag ikke at være til at opfatte;
ordbogen hævder bestemt, at der er to slags musikalsk aksent i
en stor del av Finland.
Det er ikke mindst den sproggeografiske interesse, som er
fremtrædende ved de östsvenske dialekter og giver ordbogens
frem-komst dens betydning. Man sammenligner ofte disse dialekter
’) Det er rigtignok udelukkende dan ne de svensktalende finners
ud-tale dette udsagn beror på; for tonelagets vedkommende gjelder på
virkningen maaske særlig denne; jfr A. Kock, A. u. Neuschw. Acc. s. 21—22.
ARKIV FÖR NORDISK FILOLOOI XXII NT FÖLJD XVIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
