Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle norske stedsnavne.
De fölgende forsög til förklaring af nogle norske
stedsnavne grunder sig paa de af O. Rygh samlede oplysninger.
om norske stedsnavnes förekomst i ældre tid og deres
nu-værende udtale. Disse oplysninger foreligger dels trykte i
"Norske Gaardnavne" I—IV, XIV, XV, "Norske Elvenavne"
(Kristiania 1904), samt i af handlingen "Norske Fjordnavne"
(i "Sproglig-historiske Studier tilegnede C. R. Unger" (1896)
s. 30—86), dels utrykte i Rigsarkivet i Kristiania *).
Graudar.
Graue, udt. grada, gen. graita, gn. 114. 115 i Voss
herred, Söndre Bergenhus amt. Navnet kjendes i fölgende
skriftformer fra middelalderen: a Graufturn DN. I 147 1323.
I 151 1324. a Graudum DN. I 213 1340. II 194 1339.
a Gravdum DN. I 366 1386. Gr andar (feil for Graudar)
DN. XII 225 1490. Gaardens navn har altsaa i oldnorsk
form været Grautfar.
Gaarden Graue ligger höit oppe midt paa en
fritliggen-de aas, som nu kaldes Graue-aasen.
Gaardnavnet Graue, oldn. Grauftar, er, saavidt jeg ved,
aldeles enestaaende, og jeg ved ud fra nordisk intet at
an-före til dets sproglige förklaring.
*) De her anför te verker af O. Rygh er i det fölgende betegnede ved
henholdsvis "NG.", "Elven." og "Fjordn."
Forövrigt er fölgende forkortninger anvondte: BK. = Björgynjar
kalf-skinn, udg. af P. A. Munch, Christiania 1848 (antagelig fra c. 1360); DN.
= Diplomatarium Norvegicum; gn. = matrikel-gaardsnummer; RB. = Biskop
Eysteins Jordebog (den röde Bog), udg. af H. J. Huitfeldt, Christiania 1879
(fra c. 1400).
Den i O. Ryghs skrifter anvendte lydbetegnelse er fulgt. Tegnet ’
effcer stavelsens vokal angiver enstavelses tonelag, tegnet * tostavelses. Akut
över en vokal bebegner lukket udtale, cedille under en vokal aaben udtale.
i er "tykt" l.
ARKIV FÖR NORDISK PILOLOGI XXII, NY FÖLJD XVIII 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
