Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
Finnar Jónsson: ig : io.
hvor det påvises, at efter io følger u (i), ganske som efter a
(kort) og p; heraf fremgår det uomtvistelig klart, at io har
lydværdien ig. I den norske homiliebog er forholdet ikke
strængt gennemført m. h. t. u og o i endelser. M. h. t. e
og i i endelser er homiliebogen efter Wadstein derimod langt
konsekventere, men her findes netop -i efter io (se § 24 anm.
3, § 25 anm. 1). Wadstein er herved bleven opmærksom
på, "aft o här icke varit aldeles af samma art som det
vanliga o", men han har ikke set den rigtige slutning, der var
at göre m. h. t. den egenlige lyd værdi.
Denne udtale, der således kan konstateres for
oldnor-skens vedkommende, har uden tvivl også været gældende
i islandsk. Dermed stemmer skjaldenes udtale, de ikke så
få "undtagelses’-skrivemåder og endelig den senere islandske
udtale, jo.
Jeg må derfor hævde, at normaliseringen ig (jg) i
norske og islandske skrifter er det eneste rigtige, at den bör
kræves bibeholdt og ikke opgivet til gunRt for en
etymologisk skrivemåde, der giver en falsk forestilling om den
virkelige tilstand. Det må dog være opgaven at vise sproget
i den form, det virkelig til hver given tid har haft, så vidt
dette overhovedet er muligt. Jeg kan derfor ikke
underskrive Kahles indrömmelse, att Vill man daher bei einer
textnormalisierung die normale Schreibung [udhævet af
mig] der handschriften wiedergeben, so wird nichts im wege
stehen, Wadsteins Vorschlag zu folgen und den
u-brechungs-diphtong des e io zu schreiben [ob osv. se foran s. 245].
Normaliseringen skal netop gå ud på, at gengive udtalen så
tilnærmelsesvis nöjagtig som muligt; gengiver man
«-omlyd af a med p, må man konsekvent gengive io med ig
(yp), ligegyldigt hvorledes skrivemåden så er.
Jeg har her kun beskæftiget mig med den virkelige
lydværdi af io ned igennem tiderne. Derimod har jeg ikke taget
sigte på dens oprindelse og udvikling. Men det står mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
