Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finnar Jónwon: tp: to.
249
kaldte unöjagtige rim, hvis forklaring er given for længe
siden (se Wimmer: Die runenschrift s. 318), nemlig den, at
udtalen af p, w-omlyden af ø, endnu fjærnede sig sä lidt fra
sin grundlyd, at de kunde bruges som helrimende
indbyrdes. Det fulgte imidlertid af sig selv, at afstanden i tidens
løb stadig blev större — indtil dfcn senisl. lyd ö opstod —;
som følge deraf blev det stadig vanskeligere for skjaldene at
rime a med p, indtil de i det 12. årh. — kan man vel sige
— helt holdt op dermed. De få eksempler fra dette årh.
er vel rigtigst at betragte som efterligninger af de ældre
skjaldes brug, som, hvad Snorri kaldte, leyfi.
Ét er og bliver sikkert — og i så henseende er
B-ræk-ken netop et slående bevis —, at o i forbindelsen io i alle
de tilfælde, vi har, kun kan opfattes som repræsenterende
lydværdien p og intet andet. At p i denne forbindelse kunde
være lig eller nærbeslægtet med o (lukket) er udelukket. Vi
finder da heller ikke et eneste eksempel på et rim o: io,
undt. det ene, som Kahle også har fremdraget, hos Sigvatr:
hans flokki vift pjokkva. Når Wadstein mener at kunne
antage udtalen io i mgrg nefbiorgum i Knútsdrápa af Sigvatr
(den eneste skjaldelinje, han anfører), anser jeg denne
antagelse for höjst usandsynlig; når jeg dog ikke har anført denne
linje under A-rækken sammen med Sigvats øvrige 5 linjer,
kommer det af, at jeg med vilje har holdt Knútsdr. udenfor;
den er nemlig digtet i et særlig vanskeligt versemål, der har
bevirket, at Sigvatr anvender ikke sjælden halvrim for helrim
i de lige linjer. Angående den anførte linje kan man altså
hverken påstå det ene eller det andet, skönt sandsynligheden
forekommer mig unægtelig at være störst i retning af
udtalen jp.
Altså: gennem skjaldenes vers fra det 9. årh. til
hen-imod 1300 kan udtalen ip, og kun denne, konstateres og
det ved et rigt materiale; ligeledes giver dette materiale et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
