- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugoförsta bandet. Ny följd. Sjuttonde bandet. 1905 /
125

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om ordet barn i oldnorsk og i de
nynorske bygdemål.

I henseende til forholdet mellem det talte og det skrevne
sprog hos os i middelalderen, er man formodentlig enig om
at foruden de foreliggende tekster, hvorefter man skrev, var
der fornemmelig to andre faktorer som indvirkede pä
sprogformen i de nu foreliggende håndskrifter, nemlig först
avskriverens eget talesprog og dernæst hans vane eller skole,
hvilken ingenlunde behöver at have faldt sammen med
nogen av de andre. Den sidstnævnte er det som i vore dage,
i meget forstærket form, kaldes skriftsprog. Det er for
sproghistoriske undersögelser av den höieste vigtighed at man har
en rigtig forestilling om denne skriveskiks ævne til at
overdække originalernes skrivemåde og skrivernes talebrug.

I de fleste tilfælde vil man vel ikke kunne påvise
sådan indvirkning av skriverens oplærelse uden derved at
håndskrifterne viser indbyrdes avvigelser. Med hensyn til ordet
barn og nogle få andre ord med rn tror jeg at kunne
påvise den tiltrods for den fuldstændigste enighed mellem
håndskrifterne, bevise at lange tiders skriftlige efterladenskaber
har former der ikke tilhörer den samtidige tale.

Det oldnorske m i rodstavelser er i hovedsagen
behandlet på 3 geografisk adskilte måder i de norske bygdømål,
således at disse hver på sin kant må kaldes den normale
lydbehandling. I Tromsö stift er sedvanlig r bevaret foran
n, dels således at r er bleven en blot glidelyd til et
supra-dentalt n og den foregående vokal er forlænget (kvæ?n, kårri),
og dels således at r er fuldstændig usvækket og vokalen kort
(kvérn, hårn). Fra Sogn omtrent til Mandal, med tillæg av
Hallingdal og Valders, er vokalen kort og r er skjærpet til
d (omtr. kvedn, kådn). I resten av landet, fra N. Thjem til

AUIT FOB «OBDMX FILOLOGI ZXIf NT FÖLJD XVII.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:24:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1905/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free