Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ölrik: Anmälan.
97
P. B. Chantepie de la Saussaye, Geschiedenis van den
gods-dienst der Germanen vóór hun overgang tot het Christendom.
Haarlem, Be erven F. Bohn, 1900. F/i -f
Samme, The Religion of the Teutons. (Jastrow, IlandbooJcs
on the History of Religions, III). Boston & London, Gmw C:ø.
1903. VIII+ 504 ss. 10 V2
Det er en ejendommelig og i flere henseender værdifuld
fremstilling af de germanske folkeslags religion, der nu foreligger fra
religionshistorikeren, professor de la Saussayes hånd, först i en
mindre fuldstændig hollandsk og nu tillige i en större engelsk
udgave. For de videnskabsmænd, der til daglig bevæger sig
indenfor et afgrænset område, er det interessant at se et værk som
dette, hvor en videnskabsmand fra en anden og videre arbejdsmark
giver sig i kast med germansk mytologi.
Hvad der straks falder i öjnene, er, at det som ellers
affærdiges i en kort indledning, er blevet til omtrent halvdelen af
bogen (i den nederlandske udgave störsteparten af den). Ikke blot
findes en fyldig redegörelse for forskningens historie; men tillige
lægges der et bredt grundlag af de germanske folks ældste
historie og deres omvendelse til kristendommen, hvori også indflettes
hovedtrækkene af, hvad de enkelte kilder indeholder for de
forskellige germanske stammer. Med andre ord, forfatteren begynder
med at skildre enkeltreligioner, — så langt som kilderne går, —
inden han forsøger en systematisk behandling.
Den hele fremstilling er letlæselig som for en videre kres,
men ingenlunde uden interesse for videnskabsmændene. Her
findes mangen træffende tanke, gode karakteristikker bl. a. af forf:s
nærmeste forgængere: Mogk, E. H. Meyer og Golther.
Indtrykket af de enkelte folkestammers åndelige tilstand göres fyldigere
ved redegörelsen for de större sagnkrese af heltedigtning; for
Nordens vedkommende har forf. den fortjæneste selv at have
sammenarbejdet de spredte iagttagelser, der findes i literaturen. (En
anden sag er det, at selv en samvittighedsfuld sammenarbejdning
snart vil være forældet; her kræves et förstehåndsarbejde, som en
religionshistorisk forfatter ikke vil kunne yde).
Dog er heltedigtningen dette afsnits svage punkt, fordi forf.
ikke har nöjedes med at give det faktiske, men villig er gået ind
på den ret almindelige mening, at der gemmer sig guder i de
episke skikkelser; derved forkvakler han sineliers sunde opfattelse
af de enkelte stammers religiøse trin. En særlig forkærlighed har
han for guder som helteætternes stamfædre. Ved i god tro at
benytte den slette Holderske udgave af Jordanes kommer han til at
opføre Gaut, Rig og Heimdal som gotiske stamfader-guder; og han
går i øvrigt så vidt som til at kalde Dan for Danernes
stammegud, o. desl. Ganske vist har forf. mange forgængere i denne
ARKIV FÖR NORDISK FILOLOGI XX, NY FÖLJD XVI.
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
