Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Sivard den digre. 209
er allerede mere oplysning, at en af de norske
æventyr-sagaer, der står Sivards dragekamp nærmest, kender en lignende
skikkelse. Frode (i Sakses 2den bog) begynder sit
vikingeliv med at "mode en indfodt", der giver ham anvisning på,
hvorledes han skal fœlde ormen og vinde dens guld. Det
er uvist, om Frodesagaen har gjort sig nöjere rede for, hvem
denne vejleder egenlig var. Men går vi til bunds i
spörsmålet, kan der ikke være tvivl om svaret: denne scene er
en svagere gentagelse af heltedigtnmgens optrin, hvor Odin
giver Sigurd råd om at fælde Fåvne. Prover vi denne
mu-lighed på Sivardsagaen, viser alle trœk sig at passe.
Överalt i heltesagaerne er Odin den modende ukendte olding.
Han taler fra toppen af en stejl höj eller bakke, ligesom
Odin råber "fra bjærget" til den forbisejlende Sigurd
Fåvnes-bane. At Sivard tiltales med sit eget navn, skönt han er
fremmed i landet, er et fælles træk for alle övernaturlige
væsner (og er for resten ligegyldigt for handlingens gäng).
Den omstændelige made, hvorpå oldingen underviser ham om
alt, hvad han skal foretage sig, har sit sidestykke i
Had-dings mode med den enöjede gubbe. Endelig er
ravnebanne-ret (der må tænkes at före sejr med sig) sidestykke til Odins
våbengave: Sigmund får sværdet Gram; "han gav Hermod
hjælm og brynje", og han tilbyder Rolf Krake gode våben
ved deres afsked. Alt dette viser, at den olding, der taler
fra bakken til Sivard, er selve Odin. Lad os prove, hvad
der kan indvendes imod denne tanke. Man vil måske sige,
at en sådan hedensk tanke ikke var bleven optaget i et
klosterskrift. Men der er heller ikke mindste grund til at
formode, at forfatteren (William Ramsey) har opdaget, at
det var den hedenske krigsgud, der mentes. Når selve Sakse
ingenlunde altid har kendt den hedenske gud i hans
mum-meskikkelse, kan man endnu mindre vente det af en
samtidig engelsk gejstlig. Eller man kan indvende, at
Nordenglands dansk-norske befolkning i lite årh. var så rod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
