- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nittonde Bandet. Ny följd. Femtonde bandet. 1903 /
101

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Björn Olsen: Versene i Egils saga. 101

lœth sleggjor gjalla á heito gotte, meSan hreggsvindfrekar
geisla njóts hrærekytjor þjóta.

Dertil skal jeg bemærke, at det förekommer mig i höj grad
påfaldende, at goll her bruges uden nogen videre tilföjelse
om "den rodgledende metalmasse", d. v. s. det gledende jœrn.
Efter min mening kan heito golle ikke betyde andet end
Varmt (ophedet) guld’. Jeg tror derfor, at ordene geisla njöts
bör förbindes med golle som bestemmelsesord i en kending,
der betyder ’jærn’. Hidtil har de fleste fortolkere været
enige i, at geisla njótr er ’ilden’, uagtet det dog egentlig
ikke er ilden selv, men den bestrålede genstand, som nyder
godt af ildens stråler. Jeg tror, at geisla njótr er en
omskrivning for afl, ’esse’; geisla njöts goll er da en ligeså
passende kending for jærn som digla eldr, digulfarmr for guld
og digulsnjár, digulskafl for selv. Det er dog en selvfolge,
at den redglodende farve, jærnet har i essen, har foresvævet
skjalden ved valget af hovedordet goll.

Med FJ. og de evrige tolkere er jeg enig i, at
hrœre-Icytjor (-kytror?) er hovedord i en kending for blæsebælgene.
Jeg har måttet bereve denne kending bestemmelsesordet^mZa
njóts, og vi må derfor se os om efter et andet
bestemmelsesord, som også ligger lige ved handen. FJ. skriver
hreggsvindfrekar i et ord og henferer det som attribut til kytjor.
Men denne af 3 led bestående sammensætning indeholderen
utålelig pleonasme, da såvel hregg som vindr betyder det
samme, nemlig ’vind’. Jeg tror derfor, at der bör skrives
hreggs vindfrekar i to ord, hvilket også turde have statte i
alle handskrifter, samt at hreggs er det segte
bestemmelsesord til hrærekytjor (-kytror?). Med hensyn til
bestemmelses-ordets betydning stemmer kendingen hreggs hrærekytjor
(-kytror?) med kendingen Vidda brtäor vácfer i ferste
halvvers, hvilket turde vœre et fortrin, da skjaldene i regelen
foretrœkker symmetriske kendinger. Det synes også at være
mere naturligtr eller dog at ligge nœrmere, at kalde blœse-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:23:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1903/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free