Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
Finnur Jónsson: Odin og Tor.
mytologer ofte tagne for gode varer og ganske ukritisk
benyttede som virkelige bevissteder; islandske tekstbearbejdelser
f. eks. af Olaf Tryggvasons saga fra tiden c. 1300 og
derefter kan dog ikke betragtes som tilforladelige kilder, så
meget mindre som der i de til grund liggende ældre
recensioner intet tilsvarende findes. Eller man bygger på steder,
hvori man lægger andet og mere end de virkelig indeholder,
eller som også er fuldstændig misforståede af vedkommende
mytolog. Hele fremstillingen bliver derved ikke
tilstrækkelig vederhæftig, og man nødes hvert öjeblik at trække fira
og skyde ud; følgen heraf er, at der til slutning bliver
meget lidt tilbage, hvorpå den hele antagelse af Tor som en
hovedgud i almindelighed beror.
Det er for mig utvivlsomt, at for Norges og Islands
vedkommende må vi antage Odin som gudernes øverste, som
verdenslivets almindelige styrer og forsyn, hvis særlige
område foruden åndslivet var det egenlige krigerliv; som
krigsgud æredes han og tilbades han af alle uden undtagelse, som
åndslivets gud af dem, der følte trang dertil. Yed siden af
ham, og kun genetisk underordnet, står Tor som verdenslivets,
menneskehedens ydre beskytter og bevogter mod de
overnaturlige væsner, særlig jætter og andre lignende utysker, der
stadig truede med vold og undergang. I enkelte egne har
han mulig fået en første-rangs-plads, måske tillige på grund
af en ældgammel tradition om ham som den øverste gud för
Odinsdyrkelsen indførtes. Men Odin og Tor danner ingen
modsætninger til hinanden; de repræsenterer ingen særlige
indbyrdes stridende kulturströmninger; de repræsenterer endnu
mindre to forskellige, ved rang og kultur adskilte
folkeklasser; en sådan adskillelse kendtes ikke i det 9. og 10. årh. i
Norge eller på Island, lige så lidt som den kan siges at
være kendt det sidstnævnte sted endnu den dag i dag.
Der er ingen anden betragtning af de gamle
norsk-islandske kilder (Eddadigte og skjaldekvad) mulig end at anse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
