- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Sjuttonde Bandet. Ny följd. Trettonde Bandet. 1901 /
224

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

224

Finnar Jónsson: Odin og Tor.

andre ord: vi har i dem enkeltmænds mytedigtninger, ikke
folkets almindelige troslære. Dette skal gælde ikke alene de
navngivne skjalde, der vides at have sluttet sig til konger
og fyrster, men også de unavngivne forfattere til Eddadigtene.

Efter min opfattelse er hele denne betragtningsmåde
ganske uholdbar. Den grunder sig på en opfattelse af
skjal-dene, af kongen og hans hird, som for den tids
vedkommende, der her er tale om, sikkert er urigtig. Den forudsætter,
at der allerede i det 9. og det 10. årh. var en kløft, i hvert
fald en betydelig kulturel afstand mellem folket og kongen
og hans nærmeste omgivelser (enkelte storslægter, hirden
osv.). Men dette er overdrevent. Bortset fra de ufri og de
allerfattigste blandt de fri var dannelsen overalt overhovedet
en og den samme; "alle var lige"; vi savner alle midler
overhovedet til at kunne konstatere en forskel i dannelse,
tænkning eller fantasirige forestillinger om guddomme, natur
osv. Yi kender utallige eksempler, endogså fra langt senere
tider, på, hvor uendelig ringe afstanden var mellem konge
og bonde, mellem hirden og den almindelige befolkning. På
Island er samfundsforholdene jo, endnu den dag i dag, så
primitive, at der så at sige ingen standsforskel er. Hvad
skjaldene særlig angår, var de jo udgåede fra selve folket og
tilhørte den almindelige brede befolkning. At særlige
dig-terfamiljer, der hørte til de kraftige slægter, kan påpeges,
taler ikke herimod, da der også haves et utal af skjalde, der
tilhørte fattige, mindre fremtrædende familjer. Disse mænds
viden, deres forestillinger var fra barnsben af de samme som
det øvrige folks; med modermælken havde de så at sige
indsuget dem. Forsåvidt har vi al grund til at antage, at deres
myter og deres tro også var folkets. Heri bestyrkes vi ved
to omstændigheder. Yi kan faktisk ikke påpege et eneste
mytetræk og sige, at det er en skjalds egen udsmykning
eller påfund; hvor vi hos forskellige digtere finder den
samme myte fremstillet, sker det overalt på samme måde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:22:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1901/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free