Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Kristensen: Anmälan.
resultatet bliver yto, medens gh efter oldda. y kun går denne vej
i jysk og enkelte ømål (Møn), sæll. har ygh og yf >skånsk,
sønderjysk og fynsk f&r dærimod palatal halwokal for gh, og
resultatet bliver sk. y, bornholmsk og fynsk öj. Dialektiske
former er altså flyve (jysk), dröj (fynsk), bly (skånsk), medens den
sæll. form findes i ublu, sanddru osv. (se bemærkningen til s. 75
ovenfor og sml. behandlingen af ygd s. 205).
S. 203 stilles savle urigtigt sammen med ord med opr. gi;
ordet har både hos Harp. og i oldgotl. Jc, også jysk vidner her
bestemt om opr. Jc. Formen savle er ligesom reje en øboform,
som undtagelsesvis har filet fodfæste i skriftsproget.
Forklaringen af avribøg (s. 204) tilfredsstiller ikke; hvad
forbindelse der er mellem carpinus betulus og en række neg på
marken, ved jeg ikke, og det synes mig langt rimeligere at knytte
det sammen med avne, støtteblad i kornaks; den som sammenligner
avnbøgens frugt med den alm. bøgs vil netop blive slået af de
lange "avner", som sidder bag avnbøgens.
Hele framstillingen af gd (s. 205 mom. 4) er
utilfredsstillende, men desværre er jeg ikke selv i stand til at give noget
bedre. Af de behandlede ord må en del først undersøges hvært
for sig. Æ. da. blei (med Mb. Dial.-Lex. bl æde fra Falster) er
vist direkte fortsættelse af blegåe, men det må på forhånd
bemærkes, at Molbech ikke gengav udtalen, men sine meddeleres
skrivemåde, ja i de fleste tilfælde ikke kendte udtalen, så den falsterske
form meget vel kan, ja (dersom den ikke er sydfalstersk) må
betyde blæ (Hass i Filol. samf. oversigt 1888—89 s. 180). Den jyske
form blærre (Moth, Gerner [Yib. stift], Feilberg [Ribe egn, Ars h.])
er der to ting at bemærke til. Fur det første går i jysk ikke
oldda. å men nyere da. det over til r, så en analogi ikke er til
stede; dærnæst er i alt fald en af formerne (Ars h.) fra en egn,
som overhovedet ikke har denne overgang. Ikke des mindre tror
jeg, at ordene hører sammen, men at r har udviklet sig i analogi
med andre ord, hvor r urigtigt er tilfojet, fordi målet så hyppigt
veksler mellem stumt og hørligt r (eks. østjysk durer, turer for
duer, tuer *)). Men dersom dette er rigtigt, beviser heller ikke de
jyske former noget om bevaring af ä (el. d?). Af de øvrige ord er
bygd i nydansk udelukkende norsk låneord og har altså ingen
beviskraft. Dyd og fryd er vel danske, men tilhører så afgjort det
höjere sprog, at man i dem kun kan vænte den bogstavelige
udtale. Blygd findes i enkelte dialekter (fynsk bl ej), men ikke mere
i rigsspr. Alle disse ords nydanske former mangler derfor
beviskraft. Tie er i overfort, ført til stærk böjning, og formen tav (taug)
har vist kun hjemme i enkelte dialekter. Sagde, lagde har i oldda.
ghth, medens de andre mnligvis havde gdy men dersom deres
vidnesbyrd skal godkendes, er bortfald det normale, om end nogle
dialekter har j som erstatning for gd. I samme retning peger
’) Jespersen i Filol. tidsskr. ny r. VII s. 239 og Fonetik s. 484.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
