- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Sjuttonde Bandet. Ny följd. Trettonde Bandet. 1901 /
52

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

52 Bugge: Den germ. Heltedigtn.

deise med Eponymer for Franker, Goter, Burgunder og andre
germanske Folk.

Jeg tror i det foregaaende at have godtgjort, at förste
Fortælling i Vplsunga saga, den om Sige, Skade og Brede,
ikke er opfundet af den Islænding, som i anden Halvdel af
det 13 de Aarhundred forfattede den skrevne Saga, og at den
heller ikke er et af fremmed Indflydelse upaavirket Lokal«
Sagn, som er opstaaet hos Almuen i Norge, men at
For-tællingen er digtet af en vestnorsk Sagndigter, snarest fra
Nordfjord eller Söndmör, i Britannien, snarest i Irland, som
Indledning til Sagnet om Yolsungerne, som herskede i
Hunaland og stammede fra Sige, Odins Son. Fortællingen er
digtet under Indflydelse fra Meddelelser, som grundede sig*
paa Nennius’s britiske Historie og paa Fredegars frankiske
Krönike, sandsynlig tillige paa en Gjengivelse af det græske
Sagn om Peleus, som dette fortælles hos Apollodor.

De Mænd i Britannien, hvis Meddelelser befrugtede den
norske Sagndigters Fantasi, kan altsaa ikke have været simple
Almuesmænd, men maa have været Mænd, som havde
Interesse for Sagnhistorie og havde nogen Kundskab om
flere paa Latin forfattede Skrifter, der handlede om dennes

Personer.

Tidligere end i 9de Aarhundred kan Fortællingen om
Sige, Skade og Brede ikke være digtet; men jeg ser heller
ikke tilstrækkelig Grund til at sætte dens Tilblivelse længere
ned i Tiden end til Vikingetogenes Tidsalder. Thi den
Omstændighed, at denne Fortælling ikke er bleven behandlet i
Digtform og at Sige ei nævnes i Hyndluljód, beviser ikke,
at den er senere.

Odins Sön Sige kjendtes bevislig alt omkring 1200. Og
den Omstændighed, at den norske Sagndigters britiske
Hjem-melsmænd meddelte ham Fortællinger fra Fredegar og
Nen-nius, sandsynlig ogsaa fra det græske Peleus-Sagn, syne*
snarest at före Tanken hen til Vikingetiden.

i
i

i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:22:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1901/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free