Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
Nygaard: Verbets stilling.
bliver da regelen, at de staar foran, naar subjektet
fremhæves i modsætning til andre; ellers sættes de uden
væsentlig forskjel dels efter, dels (sjeldnere) foran.
ek mun eptir vera, en Iakob fari (Hkr. 319, 2). veit
Baldri sœmd sem adrir menn; ek mun visa pér til, hvar
hann stendr (SE. 37, 14). hann mælti til Kálfs: t>u skalt
fara med mér á Stiklastadi (Hkr. 525, 15). Sigurdr svarar:
Vit skulum nu leika fyrst, en J>u, tslendingr! leita til lands
(Hkr. 695, 3). J>á mælti hann reiduliga til Magnus: t>ér
kallit Harald heimskan, en mér (>ykkir J)u £61 (Hkr. 694, 8).
ek mun enn annat sinn verja borg mina med J>vflikum
vélum (SE. 34, 35). ek fylgi hingat J>eim manni, er
kom-inn er um längan veg at sœkja ydr heim (Eg. 217, 14).
1>Ü hefir flutt mai Egils med ákafa miklum, er J>u b^dr at
etja vandrædum vid mik (Eg. 224, 16). Gunnhildr mælti:
Vér viljum ekki lof hans heyra (Eg. 219, 7). J>ér skolut
bera kvedju mina Grimi syni minum (Eg. 87, 23).
kenni ek, at J>Ü ert Asa-J>6rr (SE. 29, 15). pá mælti
jarl: Vagn, viltu fá grid? Vil ek, segir hann, ef vér l^fum
allir (Hkr. 160, 2). áttu engis annars af ván, en J>u munt
hér deyja skulu; máttir J>ti J>at vita ádr, at J>Ü mundir enga
sætt af mér fá (Eg. 218, 17). væntu vér, herra, at hedan af
muni skipast mai Egils á betri leid (Eg. 219, 16). hafi J>id
verit hér um hrfd med mér ok verit vei sidadir. Hafi J>id vei
jafnan dugat (Eg. 67, 17).
2. Naar subjektet er en infinitiv eller en hel
sætning fölges med hensyn til ordstillingen (ligesom i flere
andre henseender) analogien med subjektlöse sætninger og
sætninger med udeladt ubestemt subjekt; verbet stilles
altsaa först.
er gott félag at eiga vid konung (Eg. 54, 7). er mér
leitt, at konungr kvii oss hér (Jömsv. 62, 21). må vera, at
vér komim i fœri vid n$kkura J>á menn, er verit hafa at
falli förölfs (Eg. 72, 11).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
