Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. B. Larsen: Anmålan,
101
made, at fremstille begrænsningen for fænomenerne selv, hvorved
det bliver læserens egen sag, om han vil, at tænke sig det ene
sæt grænser lagt ovenpå det andet og saledes i sin egen
bevidsthed danne sig en forestilling om, hvorledes maiene, sammensatte
som de er af de forskellige sprogfænomener, er grupperede. Et
kart af den forstnævnte art kan være tilstrækkeligt, hvor man
har at fremstille anerkendte etnologiske enheder af en eller anden
grad — f. eks. dansk, frisisk og nedertydsk — efter deres
territoriale fordeling, for praktiske eller mindre rent sprogvidenskabelige
interessers skyld. For sprogvidenskaben selv er et sådant kart af
mindre væsentlig betydning, medens ét, der giver grænser for det
enkelte fænomen, kan være til stor direkte nytte. Som bekendt
afmaler en rækkefölge af dialekter ofte de udviklingstrin, som den
længst fremskredne af dem har gennemgået, og beliggenheden, som
jo altid sees klarest på et kart, kan således ofte forklare fænomenets
væsen og tilværelse; men dette sker kan for det enkelte fænomens
vedkommende, dialekterne står jo ikke i det forhold til hinanden, at
deu ene forklarer den anden i alt. Bortseet fra, at denne
fremstillingsmåde er vidtløftigere og således kostbarere, kan etnologien også
være vei tjent med den. Hvor den etnologiske forskel ikke er
anerkendt, idet andre kriterier mangler, kan dens tilværelse kun bevises
derved, at mange sproglige forskelligheders grænser falder på samme
sted. Og hvor man derimod ogaå har andet at holde sig til, kan
man, når forskellighedsgrænserne holdes hver for sig, f& rede på,
hvilken divergens der pleier at stemme bedst med det fra anare
kanter tilkomne etnologiske materiale, hvad der måske kan være
et mærke på, hvilken der har den dybeste etnologiske betydning.
Således er det nylig skeet for det sydlige Norges1) vedkommende,
idet det i indeværende år er bleven påvist, at grænsen mellem
landets to fornemste antropologiske typer her fölger det tykke Vb
grænse, ikke grænsen for ligevægtsloven.
Når det foreliggende kartværk i sine 8 förste karter, som
sagt, kun fremstiller behandlingen af gammelt a, viser allerede
denne detaljering megen tillid til publikums dialektologiske
interesse. Og denne ser man idethele deraf, at de forskellige sproglige
grænser betegnes på en måde, som fordrer et stort antal kartblade.
I regelen angår nemlig hvert kart kun et eneste forhold, og dette
betegnes ved dækkende farver; en sjelden gang far et sidefænomen
en betegnelse desforuden. Den fordel for kartets anskuelighed og
anvend barhed, som derved vindes, er overordentlig; når ikke alle
kartografer gör det samme, er det formodentlig blot for at opnå
prisbillighed.
Medens karterne skyldes hr. Bennike, er teksten hr. Marius
Kristensens del af arbeidet. Denne fölger kartets enkelte blade,
og forklarer lydforandringernes historie; af resultaterne i den
henseende er i dette hefte især det at mærke, at den i Danmark så
f) i Nödenes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
