Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Olrik: Sakses kilder.
ikke et menneske, som vil modsige ham; og det er til overflod
sagt både i min § 1 og i min særlige § om Samsøkampen (kun i
én henseende erklærede jeg sagnet for overført til
fornaldarsaga-ernes stil). Mangelen af æventyrsagaernes jætter er da ikke så
påfaldende 1).
Prof. S. fremhæver dernæst, at Sakses form af kampen bör
anses for den oprindelige; den er "langt renere og simplere" end
"den med allehånde slyngværk omspundne fortælling i de to
islandske romansagaer". — Simpelheden er tydelig nok. Her er
intet om Hjalmars kærlighed til en upsalsk kongedatter, om
udæskning til holmgang, om heltens dødsklage, og kongedatterens
hjærte der brister af sorg; det er slet og ret to hold vikinger, der
støder sammen på Samsø. Også kampens skildring er simplere;
Hjalmar bliver fældet, og Orvarodd nedlægger alle tolv
Arngrims-sönner med sin egekølle. Om denne fremstilling er så meget
"renere71 end ellers, er en anden sag; den intet udrettende Hjalmar
tyder netop på, at vi ikke har sagnet i dets oprindelige form.
Derimod er det klart, hvor. i literaturen den har sit nærmeste
slægtskab. Orvaroddssaga, den mest udviklede fornaldarsaga, indleder
begivenheden på samme måde: det er to vikingeskarer der
tilfældig støder sammen på øen; Orvarodd og hans fostbroder
Hjalmar har været oppe i land og hugget et stykke tømmer til skibet,
da de møder Arngrimssönnerne; Odd fører den hugne træknub
som kølle og bliver sejrherre. Disse to kilder, den islandske
æventyrsaga og Sakse, står i modsætning til Hervararsaga og
folkevisen, der lader Hjalmars bejlen til XJpsals kongedatter fremkalde
Angantyrs udæskning til holmgang. — Prof. S. foretrækker ikke blot
fornaldarsagaens sagnform, men også fornaldarkæmpen som
hovedperson fremfor kvadenes elskende og lidende helt, — den
vidtvan-drende Nordmand for den svenske koogedatters bejler.
Standpunktet er fuldstændig i samklang med det at se den "ægte
mytiske saga" i Haldan bjærg^rams mange køllekampe; men for den,
der kender middelalderlig literatur, er det kun en nydannelse af
samme art som når Helge Haddingskade og hans valkyrjeelskov
træder i baggrunden, og den stærke Hromund Gripssön göres til
hovedperson.
*) For resten er det slet ikke så sikkert, at Sakses Orvarodd ikke har
haft med jætter at göre. Det navn, han bærer, Orvarodd (pile-Odd), står jo
ikke i forhold til noget i Samsøkampen, men forudsætter andre tidligere
bedrifter, — og i Orvaroddssaga er det netop hans förste bedrifter,
jættekampene, som skaffer ham dette navn. Min kritiker har i det hele overset, at
Sakses Samsøkamp ingen selvstændig fortælling er, men ved heltens navn
og på andre måder røber sig som udsnit af en större saga om Orvarodd,
idet den danske historieskriver kun havde brug for det optrin, der foregik
på dansk grund, ikke fór heltens andre oplevelser. Men en saga om
Orvar-odds vekslende krigsbedrifter er i sit stof en fornaldarsaga, selv om den har
lånt dette ene optrin fra en mytisk sagnkreds (Tyrfing-kvadene).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
