Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nekrolog: Karl Verner (Verner Dahlerup)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den nyfundne, frugtbare mark; flertallet af de således fremståede
”love” er dog for længe siden sunket ned i glemsel, medens den
Vernerske lov stadig mindes som en af de mest epokegörende
opdagelser, sprogvidenskabens historie har at opvise, og endnu efter
20 års forløb står urokket så at sige indtil de mindste enkeltheder.
Stærkest indtryk gjorde Verners afhandlinger dog måske på
Wilh. S eher er, og da Verner til ham havde omtalt sin uheldige
økonomiske stilling, tilbød Scherer strax at skaffe ham en ansættelse
i Tyskland enten ved et universitet eller et bibliothek. Til et erabede
som universitetslærer anså Verner sig imidlertid ikke for moden —
han vedblev til sin dødedag at betragte sig som ”amatør” i den
germanske filologi; — men da han ytrede ønske om en plads ved et
bibliothek, satte Scherer sig i bevægelse for at skaffe ham en
sådan, og i aag. 1876 modtog Verner fra overbibliothekar O.
Hartwig i Halle a/S et tilbud om en ansættelse der som
”hülfsarbeiter” (amanuensis); og 1/10 1876 tiltrådte han denne plads.
Fra mange sider fik han imidlertid opfordringer til at søge
större stillinger. 1878 var der tale om at ansætte ham som
overbibliothekar i Jena, ligeledes havde han tilbud om at blive
professor i Graz og vistnok også i Strassburg; men han afviste alle
disse forslag og lod sig nöje med at avancere til custos ved
Halle-bibliotheket. Derimod fik Scherer ham overtalt til at ansøge
Berliner-akademiet om at fa den internationale Boppske prisbelönning
for sammenlignende sprogvidenskab, hvilken han fik 1877.
Medens Verner i Halle levede temmelig ene uden at søge
synderlig omgang med folk af* samme stand som han selv, følte
han dog ofte trang til at komme sammen med andre
sprogforskere, og han foretog derfor hyppige rejser til Leipzig, hvor han
snart blev bekendt med en större kreds af de yngre repræsentanter
for den sammenlignende sprogforskning, først og fremmest
Brugman. En aften i okt. 1876 hændte det, som han selv fortæller,
at han var sammen med en kreds af yngre sprogforskere, som hver
uge samledes i et offentligt lokale (”Kaffeebaum”); samtalen kom
til at dreje sig om den indoeuropæiske vokalisme, og forskellige
opfattelser kom til orde; Verner, som hidtil kun i et brev til Ad.
Kuhn havde omtalt ein og Vilh. Thomsens opdagelse[1] af
”palatalloven”, følte sig nu opfordret til at fremkomme med sin
mening, og i et improviseret foredrag fremsatte han sin opfattelse og
tilföjede, at Viln. Thomsen ad anden vej var nået til samme
resultat. Hvilket indtryk denne aftens samtale gjorde på de
tilstedeværende, fremgår af, at# den på en så ejendommelig måde
”offentliggjorte” lov snart fandt vej til litteraturen, idet både
Hübschmann (KZ. XXIV, 409) og Osthoff (Morpholog. untersuch. I,
116) omtalte og byggede videre på den oplysning, de havde faet
hin aften (jvf. Bechtel: Die hauptprobleme, 1892, s. 62).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
