Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: A Danish and Dano-Norwegian grammar by P. Groth (F. Dyrlund)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forårs. I øvrigt er jo det slags fortidsbetegnelser vel kendt i
Danmark, om end ikke overalt brugt i de samme ord (f. e. pä
Ærø i gorSy ellers kun i forgårs eller i overgårs). Formens
udspring og udvikling må vel siges endnu at være uopklaret’).
Sætter man s som. oprindelig endelse og tager denne som
eje-formsmærke, m& vel et eller andet navneord, snarest mod eller
rum, tænkes udfaldet; men det indses ikke let, hvorledes et ad
sådan vej opstået udtryk skulde være blevet udelukkende
fortids-betegnelse. Simplest var det, om man torde gå ud fra en
grundformel som i sutnar was, hvor ved hurtig udtale udsagnsordet
tildroges af navneordet og først w, siden a a) bortfaldt.
Udtryksmåden vilde da svare til den senere vidt udbredte: á sunnudaginn
var (islandsk), i morgo var (norsk); i veka innevar (svenske
sprogarter), i uen inge var (danske sprogarter og til dels skånsk) *).
Dog ser jeg godt, at forklaringen har sin svage side, idet jeg ikke
med sikkerhed tör føre de omhandlede former længre tilbage end
til omtrent 1400 *), da var for længe siden havde fortrængt was.
At s i lang tid holdt sig for ved t i vast, est og navneordet vist *)
er næppe noget stærkt tilknytningspunkt.
Det ved møntreformen genoplivede øre (i § 168) er godt på
gled til at indtage samroe grammatikalske dobbeltstilling som
skilling og mark (Mikkelsen § 85. 1 jf. Såbys ordbog), idet
enkelt-talsformen bruges om den samlede sum, formen på r om de
enkelte møntstykker, f. e. bægge sine femører brugte drengen til at
købe bolsjer for 10 øre.
Flertal mærker (af mark) og roender (§ 168. 3) er aldeles
fremmed for nuværende höjdansk, om end den sidstnævnte form
for ikke længe siden sporedes i Sælandsk 6).
Ligesom börneborn (§ 170) siger vi altid bønderhorn og ofte
bønderfamilier o. desl. (se Mikkelsen § 82). Af praktiske grunde
tör vi ikke overse den stille kamp, der i det sidste hundredår
har været ført mellem landsmcendinder og landsmandinder. Den
første form er den ældste (jf. tysk landsmännin-en), se, foruden de
af Levin i Til kritikken af det synonyme i dansk s. 55 anførte
eksempler, Jakob Badens og Dorphs oversættelser af puellæ popu-
1) Senere anmærkning. Da jeg nedskrev ovenstående, kendte jeg ikke
Axel Kocks udførlige redogörelse i Antiqv. tidskr. f. Sverige 16, 8 (særtryk
s. 13—24), hvor henførelsen til det efterhængte was spiller en niere
begrænset rolle.
a) a i svenske former (se f. e. Bydqv. V 134 f.) er vel senere
fremkommet; jf. Söderwall under hoster. *) Bask Anvisning s. 242 øv., Gislason
Arb. f. nord. oldk. 1867 s. 165 og 169 (særtryk s. 7 og 11): Åsen undernatt,
Bietz under vika; sml. Söderwall under inne 2. •) t mor g hons Bonaventuras
betraktelser s. 217 (hndsk. omtr. 1420); i aptans Sjælens trøst s. 286 (omtr.
1480); t sommers 2 gange i brev fra det norske rigsråd ,0/, 1441 (Jahns
uni-onshistorie s. 519). •) Bydqv. I 156; Lyngby TJdso. i jyske lov s. 109. *) Se
en meddelelse af mig i Wimmere Navneordenes böjning s. 98.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
