Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 Dyrlund: Anmälan.
Kongespejlet i Munchs udgave s. 30 har nokhura sjautigu [tannaj,
er det s. 8 (Sor0 udg. s. 30) kun senere isländske handskrifter
(n:r 1 og 10), der har ein tvau hundrud vadmála. Ogsa i tysk
daglig tale heres ein Zehn stuck, ein vierzig thaler (P. Hjort),
tid-ligere i bojet form eine if0lge Adelungs ordbog 1 (1774) 1545 f.
Vi siger: en to — tre (alene eller med efterfelgende
navne-ord) med kort o og tonen på tre, og på samme made: en tre—fire,
em fre—fem o. s. fr. lige til en nitten—tyve; men så kun: en tyve—
tredive og til n0d en tredive—fy rre(ty ve). I hele denne række kan
"en" ndelades: to—tre, 20—30 raennesker; med efterfelgende
navne-ord kan på den anden side fortallet udelades: en tre dage, en 4
flasker, "for en fem års tid siden" (1894); i stedet for "en tyve
måneder" siges helst "en snes måneder" d. e. omtrent 20 m. Fra
40 af må fortallet udelades: en 50, 60, 70 stykker lige til 1000
o. s. fr. Dertil kommer adskillige mellemtal og alle
sammensæt-ninger med halv-: f. e. en halvanden (halvandet) hundrede
menne-sker, en halvhundrede m. lige ned til en halvanden (halvandet) år1).
Naturligvis kan talordene, fra én af, forbindes parvis ved eller;
hertil slutter sig den sælandske bondes, nu forældede,
sam-menstillinger tul—tre (eller trcej), trelle—fire, fille—fem, endog fille—
seks (sœjs)2). Mere påfaldende, på grund af det större spring, er
förbindelsen "for it år eller ti forleden" i Vedels ligprædiken över
Frederik d. 2:dn. Denne vending, der halvt tager sig ud som en
selvrettelse, er uden tvivl indkommen enten fra Tyskland, hvor
man f. e. talte om ein meilener acht (d. e. eine Meile öder acht),
ein tager vier (omtrent 4 dage), ein stucker zehne d. v. s. en ti
stykker3), eller fra Holland, hvor man efter P. A. Heiberg bragte
det til at give "én eller 100 gylden" for en vare4).
Som bemærket af M. s. 163, hedder det ved årstal hundrede
og ét. Wessel i Den gamle skade rimer dog 1601 på navneordet
mén> vil altså have læst 1600 og én. Af sælandske tender har jeg
hert "1800 og en79 (med kort e). Denne talebrug er sikkert
överfort fra förbindelser som én (sælandsk ¾n) og tyve år.
I modsætning, som det synes, til förf. (jf. s. 169 anm. 2 0v.)
har jeg ofte h0rt: di (d. e. de) halvanden rnåned, di halvfemte dag,
nat, titne, minut, sekund; fremdeles: di halvanden (eller halvandet)
dbgn, br0d o. s. v., ligesom en af vore ypperste stilister tåler om
"de f0rste halvanden års ophold i Italien"6). Med denne art
ven-dinger, hvor logikken og grammatikken trækker hver i sin ende
*) I talen heres ifcke sjælden f. e. han var der halvanden år, jf. strå k
nedenfor,
2) Junges Den nordsæl. landalmue s. 142 og egen iagttagelse på
Hol-bæks amt.
3) Adelung ovenanf. st., P. Hjort Den tyske sproglære5 s. 237, hvor
han misforstår formen, der er rigtig forklaret i G-rimms ordb. 3, 114.
*) Skrivelse fra Haag 1800 i Breve fra P. A. Heiberg 1883 s. 42.
•) A. D. Jörgensen i N. Stensen s. 94 «= s. 11V "fra sine ferste
halvanden år dernede".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
