Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 Dyrland: Anmälan.
talen er om et ubestemt antal, bliver for så vidt et hvilket som
helst ord i flertal samlingsord (handle med bræder, höns, skinker,
mennesker).
Af det anferte eksempel fremgår, at jeg ikke er enig med
forfatteren, når han s. 160 ned. siger, at flertal brœtter, foruden i
sammensætninger, bruges "om enkelte stykker"; den almindelige
sprogbrug står, tror jeg, endnu på det af I. C. Lange1) angivne
ståndpunkt: "brœtter" d. e. tilskårne brædestykker eller dele af rå
bræder, indrettede til et eller andet Drag"; altså f. e. gangbrœtter,
hakkebrætter, pibebrætter, rendestensbrætter, men fyrrebræder,
vrag-bræder. I visse krese synes dog nogen vaklen at finde sted a).
Side 168 0V. kunde som eksempel på ord, der kun bruges i
flertal, tilföjes finker; men det i vor tid af tysk optagne skœrver
hos förf. og i vore to nyeste ordb0ger må stryges; thi enkelttal
skœrve både hares og ses: 1883 blev en svensk karl straffet, fordi
han havde slået en anden i ansigtet "med en skærve, som han
havde taget fra en stenbunke på vejen". Efter "stenbunke" er
dan-net skœrvebunke d. v. s.: forleddet er opfattet som samlingsord i
enkelttalet (derfor jo også rullestensbunke)8).
Til § 85 slutn. (s. 169) med tillæg s. 460 f. bör föjes
förbin-delser som: vi var vidne til optebet (d. e. overværede); stenene har
været genstand for unders0gelse (d. e. har været underkastede), hvor
udsagnsordet og det uböjede navneord er saramensmeltede til ét
begreb.
Netop fordi det er överset af ordbogsskriverne, kunde jeg i
§ 83. 2 0nsket tilföjet, at farm i betydning af "det, hvori noget
får sin skikkelse" (f. e. i st0beform) nu i flertal har forme} og af
samme grund i § 79. 3, at silke i betydning af silketöj’ ("klædt i
lyseblåt silke") nu al tid er intctkön (undertiden på samme made
"en dragt af det fineste uld"), — en udvikling altså i samme
retning, som når vi med sideblink til flasken, forlange en bitterol,
"en iskold 0l", en sodavand o. s. v., på flöt k0benhavnsk endog
flert. 0ller d. e. flasker 0I. Fra lignende tanketiltrækning eller,
om man vil, underforståelse hidr0rer f. e.: det ikke sjælden
fore-kommende [ukrud] kl0versilke (1877), det yndige [maleri]
sornmer-dag fra egnen om Holstebro (1884), han kom ind som en god
nummer ét (1894).
Side 157 (under II 1) mangler eksempel på intetkön af
sted-navne som "det fattige Nyboder", "det sakalate Trekroner* (ved
E¾benhavn og Viborg).
*) H&ndbog i modersmålet 1832 e. 30.
2) "Hytter, sammensatte af brœtter og tröBstumper": Vört forsvar 1893
n:r 318 s. 2; omvendt har jeg set "tegnebrreder" for -brœtter.
8) Sml. Arb. f. nord. oldk. 1885 s. 284 ev. og M. § 85. 1. Men når
bliver så alen flertals-^brm (§ 83. 2)? nœppe i förbindelser som: jeg vÜ have
to alen [töj] af det töj (sml. § 170 slutn.), eller i "tre alen läng" jf. "3 mand
höj".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
