Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 Dyrlund: Anmälan.
e (ganske brugtes både som ubestemt og bestemt form), stemmer
ganske med vor rerende kærlighed til dette spinkle væsen, hvilken
aldrig har fornœgtet sig (jf. œgte, sagte, stÜlé) *).
I förbigående göres opmærkeom på formen forster (foster,
sml. ældre svensk folster), som jeg har optegnet efter tre i tid vidt
adskilte kilder: Kr. Pedersens jærtegnspostil 1515 (D. skr. I 288),
Eiis Den danske spektator 1744 (s. 78 !) og Kirkebladet 1894 s.
107, hvor valgmenighedspræst Mörten Larsen kalder menigheden
sin "åndelige forstermoder". Dette r er vel minde om oprindeligt et.
Af hel anden art er indsætningen af r: efter höj tysk spritte, i det
sydfra indkomne navneord spöjte (således endnu ved 1750).
Derimod er det forenet nedertysk og dansk indflydelse, der
afspejler sig i "naboerske,\ Ligesom ven ferst långt ned i tiden
fik sit veninde, således havde nabo oprindelig ingen særskilt
hun-könsform (jf. "grankonæ" i Jyske lov): i den ældste danske
bibel-oversættelse gengives vicina ved nabo (2:dn M. b. 3, 22). I
bibelover-sættelserne fra ferste halvdel af 16:de hundredår optog man
imid-lertid det rent nedertyske naberske2): Hans Tavsen i nysanf. skriftsted,
Krist. Vinter, Kr. Pedersen8) og Peder Litle i Lukas 15, 9, bibelen
1550 bægge steder. Da nabo, som hankön, holdt sig4) uforandret
(f. e. Luk. 15, 6), lå fristeisen nær til at sammenkoble denne og
den tyske form ved at indskyde o. Skönt nu náboershe snart
optræder både med kirkeligt og verdsligt stempel (bibelen fra 1589,
Danske lov 6, 13, 19), havde formen dog for mange noget sært
ved sig, hvorfor man pr0vede et "naboeske" (man skrev sædvanlig
"naboe") — således Pontoppidan i sin grammatik s. 252, Syvs og
Rostgårds ordb0ger> Jakob Baden, 0hlenschl. i Aladdin —, og i
kampen mod denne yngre medbejlerske har náboershe måske haft
nogen st0tte i de stadig fremmylrende dannelser på-ske af
mands-benævnelser på -er (M. § 62. I a). Det sejrrige "naboerske" har
allerede afi¾dt genboer ske ^ og flere lignende vil folge, især da
böj-ninger som en Nordboer, landboeren, genboere, "Skagboere* (Al.
Wilde) griber stærkt om sig — alt under påvirkning af beboer
(kobstadbeboer =- stadbo).
!) Om tilhængt e i navneord se År b. f. nord. oldk. 1885 s. 309 anm. 14.
*) Anton Corvinus, som P. Litle översatte, har nabersche, Brem. wörterb.
(1768) endog naberske. — Kr. Vinter i Lukas 15, 9 dannede derefter
venner-ske(l)’t de andre har venner.
8) D. skr. H 130 (1515) og in 1438) (1531).
4) I en del af Sanderjylland havde det nordiske ord alt lœnge vœret
fortrœngt af det tilsvarende tyske; Flensborg bylovs na(a)bur kan nemlig,
på grund af sit w, umulig sammenstilles med en senere flertalsform som *
tan(d)bor endsie med det långt senere naboer (bibel 1589, Vedels Sakse).
Lyngby antog, at nabur stod for naburæ med bortkastet endelyd, som så
ofte i håndskriftet; det hed da ligeså i enkelttal. Hertil svar er i den
plåt-tyske oversettelse fra 15:de hd&r naber, der ätter i dansk-angelsk bearbejdelse
blev "nahfer" (Hagerup).
•
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
