Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 Dyrlund: Ordforklaringer.
tilsyn med brygningen af ollet og haft myndighed til at
prove, i fornodent tilfælde vel endog kassere, en "hedning".
Som udtryk for denne deres magt og ansvar blev det så en
sat ret, at der indhændedes hver af dem et vist mål af det
nybryggede el; men naturligvis torde heller ikke formanden
förbigås. Således kom disse tre til i fællesskab at sætte smag
på gildesollet, ligesom de, ifelge § 43 (46), var fælles om at
sætte segl på gildesbrevet.
Med hensyn til förbindelsen "hver hedning" (til
adel-gærden) vil jeg advare imod at förstå dette om én brygning
el og én brygning mjod; thi dels er der — påfaldende nok
for resten —, hvor ofte vi end i vore gildeskråer horer om
ydelser af honning, intetsteds i dem, det jeg ved, tale om
mjedlavning eller mjoddrikning *), dels var det folkelige
sær-ord ikke at brygge eller hede, men at blande (blænde) mjad
eller honning 2). Vi må udelukkende holde os til allet, og
det viser sig da, at ikke alene var omfånget af en
"brygning" eller "hedning" i höj grad afhængigt af de ydre
om-stændigheder, men at også selve beregningsmåden uvilkårlig
påvirkedes af det noget flydende i begrebet "udfort eller
frembragt på én gäng". Når Hemingh Gadh i det
oven-nœvnte brev bestemmer sine "brygningha" "til 15 tunnor
hwar resan", så har han, der nærmest havde byens militære
besætning for öje, åbenbart regnet med den store tabeL I
modsætning hertil regnede man efter den lille i almindelige
husholdninger på landet, hvor man, f. e. på Sæland endnu
for en menneskealder siden, selv bryggede sit 0I og kun havde
brug for et eneste rostekar (tapkar, hvori maltet med påhældt
*) Hvortil brugtes i evrigt den megen honning? til at smöre på brädet?
eller at sede ellet? på Bornholm har man endnu i indevœrende hundredår
kommet honning i brændevin.
*) Smålandsloven, se ovenfor! jf. Fritzner* 1 778 a og II 92 a; Svend
Grundtvig Danmarks gamle folkeviser n:r 5 vers 1, Gerner 1670, se Kalkar!
Vidensk. selskabs og Molbechs ordbeger, og endnu- Bom Den danske husflid
I (1871) 332 samt Feilberg Dansk bondeliv (1889) s. 36.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
