Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brun: Vers i ’Noregs konunga sögur\ 31
sædvanlig forziring på en sværdskede?). Han antyder også,
at bag ved "jardar-leggs" måske skjuler sig en vocativ, som
"foldar valdr" el. lign., henvendt til kongen, og hans
mis-tillid til "jardar leggs" har været så stærk, at han endog
er-statter det ved "jardar valdr" (Udv. s. 22 b. jfr. s. 110, hvor
det dog stemples som en "dristig og blöt forelöbig gisning").
Men jeg ser ikke, at noget synderligt vindes ved denne
æn-dring — vel fjernes begrebet "steins = stein^T —, og tror,
at en helt anden mening må söges i pågældende verslinier.
Hallfrod måtte udfore noget stort, vise en ualmindelig
styrke, for at göre sig fortjænt til at erholde tre sværd til
foræring. Men hvad skulde det vœre? Derom får vi på en
made besked i Hallfr. s. (Forns. s. 93—94 o. a. st.). Kong
Olaf siger til Hallfrod: "|>igg af mér sverd bÜit, en
vand-gætt mun \>êr til J>es8, t>vi at engi fylgir umgerdin, ok haf
svá i }>rjá daga ok t>rjár nætr, at engum verdi mein at."
Hallfred skulde altså bevare det nögne sværd i tre dögn,
uden at tilföje nogen mén dermed. Deri bestod styrkeproven,
og Hallfröd mener, at den tapperhed er tre sværd værd.
Verset er rimeligvis digtet efter de tre dögns forlöb, og
Hall-fred, som i den tid ikke har misbrugt den vanskelige gave,
ansætter hvert dögns standhaftighed til et sværd. — Dette
måtte være indholdet af disse verslinier (11. 6—8):
"verdr emk t>riggja sverda,
jardar leggs ef yrdi
umgerá at t>vf sverái",
(d. v. s. det sværd, der omtales i 11. 1—2). Jeg antager
også, at dette er netop meningen heraf, og oversætter disse
verslinier således: "Jeg fortjænte jo tre sværd, hvis det er
til-fældet, at jeg har förvaret hint sværd i en stenskedé". "At
forvare (sverdet) i en stenskede* forstår jeg som et ægte
poetisk udtryk for at ’forvare (det) forsvarlig, ligeså
omhyg-gelig, som om det var omsluttet af sten, forvare det således,
at ingen tager skade deraf \ Det modsatte deraf vilde være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
