Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brim: Vers i ’Noregs konunga sögur\
9
s. v.)—lita’, ’rit—rita’ (nu ’rita’, svagt bojet), o. s. v. Til
stærke værber med i i stammen svarer således
intetkönssub-stantiver med i (og kun ?, ikke e) i stammen, altså til
prifa : prif7 ikke pref. Sådanne nomina kunne komme til
at betegne en genstand, t. ex. et redskab, hvorved handlingen
iværksættes; altså slöngu-prif, griberedskab (greb), hvormed
der slynges (— ’-J>rif her = ’-tyv’ i ’hötyv’).
Kap. 32. Samme digter (Yngl. t. 17.).
L. 1. JÖ. har antaget, at taurr (mulig ikke her, men
dog andre steder, hvor det förekommer) var det samme som
lat. "torquis" (o: men: NgD. s. 84), men Snorre har opfattet
det som et stedsnavn (jfr. prosaens: á Taurinum, hvor
’taur-inum’ vistnok er at opfatte som nomen proprium. — Mulig
har Snorre dog opfattet det appellativt i en nu forœldet,
vistnok dog stedlig betydning). At Snorre her har fejlet
(lige-som Hál. t. 1. jfr. Yngl. t. 44 *), samt at JO. må gives ret,
at ’taur’ her skal fortolkes som men, synes mig indlysende.
Vel er sætningen: "of temja skyldi . . . hest Signyjar vers"
(jfr. Hál. t. 32,5: "grimman tamdi . . . Sigars jo") et
fuld-stændigt udtryk for ’blev hængt’. Men tilföjelsen vicf taur
(= ’vid men’) giver et fyldigere udtryk, da det særegne ved
hængningen, at den blev udfört ved et "men", derved
frem-hæves, men dette "men" må have spillet en betydelig rolle i
det til grund liggende sägn (jfr. kap. 17, hvor hængningen
ved et "men" bebudes). Ved at opfatte ’taur(r)’ som ’torquis’
eller ’men’, får det hele et mere digterisk prægr da "temja
vid taur" er analogt med "temja vid beizl" (d. v. s.: ved
hjelp af ’beizlstengr’ og ’mél’, hvilket har nogen lighed med
et ’men’). At taurr (her) må have denne betydning,
sand-synliggjöres endvidere ved "taurar", som synes at betyde
’kostbarheder’, ’guldsager’ el. lign.
Kap. 26. Eyvindr skáldaspillir (Hál. t. 4.).
L. 3. SvE. antager, at Vinga her er at förstå om
Hunner-kongen Atles sendebud Vingi, som vel gjorde ed på, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
